10/04-12
-
Pressemeddelelse
Ny bog om Romaer udkommer i dag
I dag udkommer Malene Fenger-Grøndahls nye bog om Romaer - Europas største etniske mindretal. Bogen omtales i Aftenshowet på DR1 i aften.
Romaer - Europas største etniske mindretal
Ved du, hvem Gipsy.cz er? Kender du navnet på Europa-Parlamentets eneste medlem med roma-baggrund? Og ved du, hvad forskellen på en roma og en sigøjner er?
Svarene finder du i en ny bog om romaerne, deres historie, kultur og levevilkår i dag. Bogen er skrevet, så den kan bruges af elever i folkeskolens ældste klasser, men kan også gøre forældre, lærere og alle os andre meget klogere på Europas største mindretal - og på, hvad baggrunden er for EU's måske største sociale og økonomiske udfordring: at gøre 10-12 millioner romaer til aktive medborgere med samme muligheder, rettigheder og pligter som alle andre.
Bogen beretter levende, præcist og med konkrete eksempler om romaernes historie, kultur og levevilkår.
Læs bl.a. om:
- romaernes oprindelse i Indien
- slaveriet af romaer i Rumænien gennem 500 år
- romaernes Holocaust under 2. verdenskrig
- tvangssteriliseringer af romakvinder efter år 2000
- børneægteskaber og børnearbejde
- roma-nationalisme og roma-politik
- roma-rollemodeller
- roma-rap
- danske romaers historie og fremtidsdrømme
Bogen er illustreret med farvefotos og indeholder en lang række fakta og henvisninger til film, hjemmesider, rapporter m.m., hvor den særligt interesserede læser kan søge flere informationer.
Bogens forfatter, Malene Fenger-Grøndahl (f. 1976), er journalist, fagbogsforfatter og foredragsholder. Hun har skrevet og bidraget til en række fagbøger om etniske minoriteter, Mellemøsten, islam og integration og har sammen med sin mand, Carsten Fenger-Grøndahl, skrevet bogen "Sigøjnere - 1000 år på kanten af Europa" (Aarhus Universitetsforlag, 2006, 2008).
Interview med forfatteren kan arrangeres via forlaget: Jesper Tolstrup, jesper@turbine.dk eller direkte hos forfatteren på tlf. 26742576, e-mail: malene@fenger-grondahl.dk
Forfatteren holder jævnligt foredrag om romaer, og bogen er bl.a. blevet til på opfordring af tilhørerne ved foredragene, som har efterlyst en dansksproget og aktuel udgivelse om emnet.
Relevant information
http://www.turbineforlaget.dk/shop/varebeskri
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk