15/08-12
-
Pressemeddelelse
Ungdomsnoveller om sex, krop, kærlighed og identitet
Slanger i paradis - og andre ungdomsnoveller
Slanger i paradis er en samling af Per Straarup Søndergaards ungdomsnoveller. I bogen kan man fx møde Sille, hvis første gang går noget anderledes end planlagt; Esben der kæmper med at styre sin jalousi; Jonathan, der er i tvivl om, hvem han er og Maja, der tiltrækkes af den mystiske Nat.
De gennemgående temaer i novellerne er krop og kærlighed, ligesom der også er fokus på løsrivelse, afprøvning af grænser og bestræbelserne på at danne en selvstændig identitet. Den proces kan være svær. Den kan gøre ondt. Og den kan være vanvittig sjov.
Samlingen er i sprog og indhold meget tæt på unges virkelighed. Den kan læses af lyst, ligesom bogen er velegnet til at indgå i undervisningsmæssige sammenhænge i de ældste klasser i grundskolen. Det kan fx være i dansk, kriminalpræventiv undervisning og i faget sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
Bogen udkommer den 16. august 2012
Slanger i Paradis - og andre ungdomsnoveller / Per Straarup Søndergaard.
TURBINE 2012. ISBN: 9788770909693. 64 sider. Vejl. pris: 159 kr.
Udkommer: 16.08.2012
Forfatteren kan kontaktes på 51228169.
For yderligere oplysninger og anmeldereksemplarer kontakt venligst: TURBINE forlaget, redaktør Lisette Agerbo Holm, 86 12 79 16
Relevant information
http://www.turbine.dk
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk