17/08-12
-
Pressemeddelelse
Poetisk billedbog om at være midt mellem liv og død
Billedbogen "Klø, når det klør" er en helt særlig poetisk fortælling om livet og døden og det at befinde sig et sted midtimellem - skrevet af Dorte Lilmose og med skærende smukke illustrationer af hav og himmel af Sissan Richardt.
Måge lægger mærke til den gamle mand. Han kigger på havet. Hun kan godt se, at han er gammel. Og syg.
Han skal snart dø.
Det er sørgeligt, synes Måge.
"Er du slet ikke ked af det?" spørger hun.
"Jeg er glad for, at jeg ikke er ligeglad," siger Manden.
Han siger de mærkeligste ting.
Men manden ved meget. For han har oplevet meget. Og han siger, at man skal klø, når det klør. Dog er der endnu en ting, som han selv mangler at gøre.
"Jeg har altid ønsket mig at se en albatros," siger han.
Men de kommer først til foråret, og der er det for sent.
Måske kan Måge hjælpe Manden med at få sit sidste ønske opfyldt?
"En smuk og poetisk billedbog om livet og døden, drømme og venskaber med en usædvanlig flot og gennemarbejdet billedside"
Ulla Møller, lektørudtalelsen fra DBC
Bogen udkom d. 14/8 2012 ved TURBINE
Klø, når det klør
Dorte Lilmose
Illustreret af Sissan Richardt
Turbine, Aarhus, 2012. 32 sider.
ISBN: 978-87-7090-890-0
Vejledende pris: 239,-
Relevant information
http://www.turbineforlaget.dk/shop/varebeskri
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk