Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/10-12   -   Pressemeddelelse

Ungdomsroman om at være autist

"Lige siden han som lille barn havde lært at kravle, havde han lagt faste ruter for sig selv overalt og derefter stædigt forsøgt at følge dem. Hvis man afveg fra ruten, blev man usikker. Og usikkerhed var angst."

17-årige Ben er anderledes. Hele hans liv er lagt i faste ruter og inddelt i faste tidsskemaer, og han omgås ikke andre mennesker med succes. Han er det, som lægen kalder en grænseautist.

Bens klassekammerater har svært ved at forstå, hvorfor han er anderledes, og især Bogaert og Desmet, hans to plageånder, gør livet surt for ham.
I den virtuelle verden finder Ben et åndehul. Han søger tilflugt i et computerspil og på chatten, hvor han møder Barbie. Barbie og Ben kommunikerer på en helt speciel måde - de forstår hinanden som ingen andre.

Læseren følger Bens kamp mod sig selv, mod samfundet og mod de mennesker, der er tættest på ham. Det hele hvirvles sammen i et overraskende plot, der efterlader læseren med et stort smil på læben og en følelse af, at retfærdigheden trods alt sker fyldest.

Nic Balthazar har skrevet en ungdomsroman, der tager fat på de alvorlige og påtrængende problemer omkring at skulle passe ind i et samfund, der ikke nødvendigvis passer særlig godt til en. Romanen beskriver rammende problematikker, der knytter sig til det at være autist, og behandler disse med en intensitet, der kryber ind under huden. På den måde er Ben X både vedkommende for alle, der har autisme tæt inde på livet og for dem, der blot søger en større forståelse og et bedre indblik.

Ben X filmatiseret i både Belgien og Sverige, og den er nu også aktuel som musical i Belgien.

Bogen udkommer hos TURBINE den 5. oktober.

Ben X - INTET var alt, han sagde / Nic Balthazar. På dansk ved Aino Roscher. TURBINE 2012. ISBN: 978-87-7090-928-0, 88 sider, vejledende pris 179 kr.

For yderligere oplysninger om og anmeldereksemplarer kontakt venligst: TURBINE forlaget, redaktør Lisette Agerbo Holm, lisette@turbine.dk |86 12 79 16

Relevant information

http://www.turbine.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire