16/10-12
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
En amputeret tå i whisky - historier fra den sidste vildmark
            
            Personlig og lærerig rejseroman. 
"Der er noget blæret over at sige, at man skal på sommerferie i Alaska. Ikke noget med at fede den ved poolen i Tyrkiet i to uger. Nej - den skal have fuld gas med bjørne, riverrafting, hundeslæde, havkajak, bungeejumping, hvaler, gletsjere, vilde laks, guldgravning og masser, masser af spændende historier. Det er ALASKA!"
Martin tager med sin kone og to børn på eventyr i Alaska, og det bliver en sommer fuld af vilde oplevelser. Bogen er skrevet for at dele disse enestående rejseberetninger fra den sidste vildmark og ikke mindst for at vække rejselysten hos andre.
Bogen indeholder også masser af tips til livet i vildmarken - for eksempel til hvordan du overlever mødet med en bjørn. Vi kommer med på saloon, og forfatteren beretter om de gamle guldgraveres higen efter rigdom og om diverse banditters skøre påfund. Og om hvordan en amputeret tå i whisky smager ...
Om forfatteren
Martin Nedergaard Andersen (født 1965) arbejder på fuldtid som udvikler af bræt- og kortspil. Ved siden af underviser han på MBA-studiet og har flere bogudgivelser bag sig. 
Bogen udkommer hos TURBINE den 17. oktober 2012
En amputeret tå i whisky / Martin Nedergaard Andersen. TURBINE 2012. ISBN 978-87-7090-990-7, 364 sider, vejledende pris 249 kr.
For yderligere oplysninger og anmeldereksemplarer kontakt venligst: TURBINE forlaget, redaktør Lisette Agerbo Holm, lisette@turbine.dk | 86 12 79 16 eller forfatter Martin Nedergaard Andersen på: martin.campgames@gmail.com
              
        
Relevant information
        
                                http://www.turbineforlaget.dk/shop/varebeskri
            
              
      
            
      
              
      
      
        
        Firma
        
        Forlaget Turbine
        Balticagade 10 B, 2. sal
        8000 Århus C,
                  Danmark
        
        
                  
  +45 86 12 79 16
                
                  
          
http://www.turbine.dk