25/10-12
-
Pressemeddelelse
Anmelderrost genfortælling af middelalderens historie om Héloïse og Abélard
Hun er blevet sammenlignet med Maeve Binchy og Anne Enright. Mary Rose Callaghan (f. 1944 i Irland) er en anmelderrost skønlitterær forfatter. Nu oversættes hun til dansk for første gang.
Lidt af en skandale er en fortælling om forbudt kærlighed. Den tager sin begyndelse, da Louise, en midaldrende irsk emigrant, vender tilbage til Dublin for at holde jul efter tredive år i New York, hvor hun arbejder som kunsthistorieprofessor. Louise besøger en gammel veninde, Felicity, fra hvis hjem man har udsyn til et gammelt kloster. Stedet får Louise til at tænke på sin kærlighedsaffære med bernadinermunken Peter, som tredive år tidligere boede i netop dette kloster. Peter var pålagt cølibat, men Louise blev en besættelse for ham.
1970'ernes Dublin danner rammen om denne moderne genfortælling af middelalderens historie om Héloïse og Abélard. I et smukt, detaljerigt og ligefremt sprog fortæller Callaghan historien om Louise og Peters forbudte kærlighed, deres samvittighedskvaler, løgne og omverdenens forventninger.
"Callaghan er en indlevende fortæller, og hendes narrative talent - især for dialog, nuancerede personkarakteristikker og overraskende plots - er tydeligt. Læsere af Anne Enright og Maeve Binchy vil være fulde af beundring." J. Greg Matthews, Library Journal
Bogen udkommer hos TURBINE den 26. oktober 2012.
Lidt af en skandale / Mary Rose Callaghan. På dansk ved Henrik Enemark. TURBINE 2012. ISBN 978-87-7141-029-7, 302 sider, vejledende pris kr. 249
For yderligere oplysninger og anmeldereksemplarer kontakt venligst: TURBINE forlaget, redaktør Lisette Agerbo Holm, lisette@turbine.dk | 86 12 79 16
Relevant information
http://www.turbine.dk
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk