Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/11-12   -   Pressemeddelelse

Sne i september - ny roman af Hjørdis Varmer

"Tag hårdere fat. Sådan her, sagde drengen, og viste med fingrene. Op og ned, sagde han, og hun gjorde det. Han savlede ikke, sådan som faderen gjorde, når han lå tæt op ad hende og pustede og blev kobberrød i hovedet

Hendes mor orkede ikke mere og sov nu i stedet inde hos børnene hver eneste nat. Sin plads ved siden af manden i soveværelset overlod hun til sin ældste datter, og datteren til sin skæbne. Hun hørte lydene og priste sig lykkelig for, at det ikke var hende. Tavsheden lagde sig over hjemmet. Hver passede sit. Træskoslæbende.

Selvfølgelig gik det galt. Moderen vidste det før Sif. Kendte symptomerne, men fortalte aldrig noget levende menneske, hvem der var faderen ..."

Sne i september er en hudløs fortælling om, hvordan seksuelt misbrug i barndommen kan præge et menneske gennem et helt liv. Hovedpersonen Sif vokser op i 1930'erne i en lille landsby, hvor alle ved alt om alle - undtagen det, som ingen må vide noget om: Det gentagne natlige mareridt må Sif bære alene - uden at moderen griber ind. Det kommer til at præge de valg - og fravalg - hun senere foretager gennem hele sit voksenliv.

Som 90-årig begynder Sif at nedskrive sin livshistorie og huske alt det, hun har brugt så megen tid på at glemme. Efterhånden som hun udfylder hullerne i sin hukommelse, præsenteres læseren for en benhård livsskæbne med seksuelt misbrug, ufrivillig bortadoption, mislykkede ægteskaber, mislykket moderskab, vold, verdenskrig og overlevelse på fattigdomsgrænsen. Men også for øjeblikke af kærlighed og lys, håb og trods! Sif er en usædvanligt sejlivet kvinde ... Og en usædvanlig dag, med sne i september, tager hun en velovervejet og skæbnesvanger beslutning.

Hvor meget kan et menneske holde til?
Det synes at være et af de spørgsmål, Hjørdis Varmer stiller sin læser med denne hjerteskærende fortælling. Heldigvis er det livsbekræftende svar: Fantastisk meget! Hvis bare vi indimellem også opnår den lykke at få en lille smule kærlighed. Romanen leverer et skarpt og nært fokuseret tidsbillede af perioden 1930-1950 - og derudover en kommentar til forholdene, som de kan opleves på et nutidigt plejehjem.

Forfatteren
Hjørdis Varmer (f. 1936) har igennem sit mangeårige virke leveret et vægtigt bidrag til den danskelitteratur og kulturarv. Hun har skrevet 86 bøger på dansk og har især markeret sig stærkt som skønlitterær formidler af Nordens historie i nyere tid for både børn, unge og voksne. Flere af hendes bøger er oversat til svensk, norsk og islandsk, og hendes børnebog om H.C. Andersen, "Den fattige dreng fra Odense", desuden til græsk, nordkoreansk, amerikansk, polsk og litauisk. Derudover har hun i mange år drevet forlaget Vadis, modtaget adskillige priser og legater samt oversat hen imod 40 værker fra engelsk og nordiske sprog.

Sne i september udkommer hos TURBINE den 8. november 2012.

Sne i september / Hjørdis Varmer. TURBINE 2012. ISBN 978-87-7141-019-8, 244 sider, vejledende pris 299,-

For yderligere oplysninger, anmeldereksemplarer m.m. kontakt venligst: TURBINE forlaget, redaktør Lisette Agerbo Holm, lisette@turbine.dk | 86 12 79 16






Relevant information

http://www.turbine.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater