17/12-12
-
Pressemeddelelse
At se en knap - ny bog om overset designområde
At se en knap er den første bog i Danmark om et stort og ubemærket designområde.
Denne coffee table book formidler med sin indbydende billedside forfatterens personlige fascination af et utroligt vidtspændende designområde. Bogen er samtidig et grafisk værk, som kan nydes, uafhængigt af om man interesserer sig for knapper eller ej. Det er dermed en bog for alle, som generelt interesserer sig for design.
Det er også en bog for alle dem, som ikke nødvendigvis interesserer sig for design, men som bagerst i skabet gemmer en lille kasse med gamle knapper. Har man som barn leget med knapperne i sin mormors syskrin, så kan bogen meget let aktivere minder og følelser fra dengang. Bogens udvalg af knapfotos kombineret med forfatterens små personlige tekster skaber en særlig intim stemning.
At se en knap er en smuk og unik bog med mange overraskende og sjove indgangsvinkler. Det er let at springe rundt i bogen og koncentrere sig om de knapper, man ved et hurtigt gennemsyn finder mest spændende. Eller man kan fordybe sig i de indbydende fotos side for side og studere de spændende detaljer på ofte helt almindelige knapper.
Bogen er ikke tænkt som en tung fagbog. Tværtimod er den et intimt og visuelt dragende møde med dette oversete, men fascinerende designområde.
Bogen er udarbejdet af Ilse Christensen, der som grafisk designer gennem mere end 25 år har designet flertallet af de emballager, der har medvirket til at give butikskæden Irma sit særlige image.
Bogen udkommer hos TURBINE den 18. december 2012.
At se en knap / Ilse Christensen, TURBINE, Aarhus, 2012. 272 sider. ISBN 978-87-7090-961-7. Vejledende pris 249,00 kr.
For yderligere oplysninger, anmeldereksemplarer og eventuelleinterviews kontakt venligst: TURBINE forlaget, redaktør Lisette Agerbo Holm: lisette@turbine.dk | 86 12 79 16 eller forfatterenIlse Christensen på mailadressen: at.se.en.knap@gmail.com.
Relevant information
http://www.turbine.dk
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk