20/12-12
-
Pressemeddelelse
Lukas i sneen - Bevægende børneroman om at miste en forælder
På årets sidste dag vågner Lukas tidligt. Han kan høre på lydene udenfor, at det har sneet. Lukas sniger sig ud, før hans mor og søskende vågner. Han vil have sneen for sig selv.
Lukas har lige mistet sin far. På en gåtur gennem sneen har han tid til at tænke på alt det, der er sket. Blandt andet på den forførende miss Blanche med de røde negle, der ikke kun sender venlige smil til Lukas, men også til hans far. På sommeren, hvor hans far stadig var i live, og alting var godt, på Isabel med det røde hår og på babykaninerne i maven på deres døde mor.
Bogen handler ikke kun om tabet af en forælder, men også om et barns uskyldighed. Trods det tunge emne har denne rørende fortælling om Lukas en poetisk og munter tone. Sproget er let tilgængeligt, og de smukke illustrationer af Annette Fienig komplementerer den hjertevarme, drømmende historie.
Om forfatteren
Den hollandske forfatter Koos Meinderts (f. 1953) debuterede som børnebogsforfatter i 1983. Flere af hans bøger er blevet omsat til skuespil, og han er blevet rost for sit teaterarbejde med unge.
Bogen udkommer hos TURBINE den 21. december 2012.
Lukas i sneen / Koos Meinderts. På dansk ved Lise Bøgh-Sørensen og Gudrun Gilhuis-Glenthøj. TURBINE 2012. ISBN 978-87-7141-026-6, 90 sider, vejledende pris 229,-
For yderligere oplysninger, anmeldereksemplarer m.m. kontakt venligst: TURBINE Forlaget, redaktør Lisette Agerbo Holm, 86 12 79 16
Relevant information
http://www.turbine.dk
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk