18/02-13
-
Pressemeddelelse
Spændende børneroman baseret på forfatterens samtaler med gadebørn i Portugal
Europæiske gadebørn udsættes for organtyveri og pædofili
I 2010 tog forfatter Jim Højberg til Setubal i Portugal for at mødes med to ildsjæle, der arbejder for at give byens mange gadedrenge et bedre liv. Det blev en meget gribende tur, og mødet med gadedrengene resulterede i bogen "Hvis livlinen brister".
Forfatteren fortæller:
"Historien i "Hvis livlinen brister" har aldrig fundet sted, som jeg har skrevet den. Men det kunne den godt have gjort. Pædofili og organtyveri er desværre ting, der finder sted i virkeligheden, og ofte er det de fattige og udsatte, det går ud over - som Setubals gadedrenge ...
I bogen møder vi drengen Aske, der er er med sin far på ferie i Portugal. Her møder han Pedro, Carlos og deres venner - byens gadedrenge. Drengene lever et hårdt liv med stoffer og kriminalitet, og de har alle prøvet at hænge i en livline. Både den, de bruger, når de tager ud i bjergene for at klatre, men også den rigtige livline. Et for kraftigt fix vil kunne sende dem direkte i døden.
Indtil nu har livlinen holdt, men pludselig forsvinder Pedro og Carlos.
Hvad er der sket med drengene?
Politiet mistænker Askes far for at være indblandet, og det bliver mere og mere tydeligt, at drengenes liv for alvor hænger i en tynd tråd ...
Den spændende børneroman baseret på forfatterens samtaler med de rigtige gadebørn er skrevet af Jim Højberg og illustreret af Søren Klok, og egner sig til både selv- og højtlæsning.
Forfatteren Jim Højberg kan kontaktes på mail: jim@jellingnet.dk eller telefon 51 41 94 43. Redaktør på bogen Gry Kappel Jensen kontaktes via forlaget eller gry@turbine.dk
Hvis livlinen brister udkommer den 18. februar 2013 ved TURBINE.
Hvis livlinen brister
Jim Højberg
Illustrationer af Søren Klok
Turbine, Aarhus, 2013. 98 sider.
ISBN: 978-87-7141-055-6 Vejledende pris: 239,- kr.
Relevant information
http://www.turbineforlaget.dk/shop/kategori/p
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk