15/04-13
-
Pressemeddelelse
Debutforfatter bag unik Mandebog
Fiktion fra vildmarken til den mandlige læser
Dansk debutant roses og sammenlignes med store forfattere som Jørn Riel og Jack London i den netop udsendte lektørudtalelse fra bibliotekernes materialevalg. Steffen Kjærs fortællinger foregår i Vildmarken, og som læser følger man i hælene på store drenge og mænd i alle aldre, der lægger byerne og hverdagen bag sig for at prøve kræfter med sig selv i naturen.
Det er "Fine og velskrevne fortællinger", og "En unik udgivelse i skønlitterær sammenhæng ..."
(citater: lektørudtalelsen)
Om bogen
VILDMARKEN består af seks særskilte historier, hvor man følger personer i hver deres livsfase på eventyr i vildmarken. Historiernes hovedpersoner begiver sig ud i den mest barske natur, hvor de hver især bliver udfordret både fysisk og mentalt, og hvor de bliver stillet over for eksistentielle dilemmaer.
Med titler som: River Rafting, Bjergbestigning, Teambuilding, Yosemite Nationalpark, Pressekortet og Laplands Fjelde er der lagt op til store episke dramaer, når bogens hovedpersoner følger deres drømme og giver efter for udlængslen. Historierne finder sted i Danmark, Norge, Sverige, Alperne, Canada og USA.
Om forfatteren
Steffen Kjær er journalist, foredragsholder og erfaren bjergbestiger, og han har med VILDMARKEN begået sin skønlitterære debut. Han har allerede en række bogudgivelser bag sig af faglitterær karakter, bl.a. "Matterhorn - Verdens farligste bjerg", der er oversat og udkommet i England, Tyskland og USA. Dertil har han skrevet serier af portrætter, reportager, baggrundshistorier og artikler til Dagbladet Børsen, Politiken, Jyllandsposten og diverse blade og magasiner. Med sin journalistiske baggrund skriver han med stor forståelse for sammenspillet mellem mennesker og naturen.
Bogen er udkommet hos TURBINE d. 5. april 2013.
VILDMARKEN / Steffen Kjær. TURBINE 2013. ISBN 978-87-7141-220-8, 200 sider, vejledende pris 249,- kr.
For yderligere oplysninger, aftale om interview og anmeldereksemplarer kontakt venligst:
TURBINE forlaget, redaktør Anne Krogh Hørning, anne@turbine.dk | telefon 86 12 79 16 eller forfatter Steffen Kjær, steffen@mont-blanc.dk | telefon 40 43 53 60.
Vedhæftede billede må bruges til redaktionel omtale.
Relevant information
http://www.turbineforlaget.dk/dk/shop/skoenli
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk