Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/05-13   -   Pressemeddelelse

Ny stor tatoveringsbog på dansk

Personlige beretninger fra 24 verdenskendte tatovører om en kunstform, der har udviklet sig eksplosivt - fra niche til mainstream og i alle tænkelige retninger, hvad angår kvalitet.

I "Inkslingers under huden - mennesket bag kunsten på kroppen" møder læseren en række verdenskendte og vidt forskellige tatovører, der alle er rejst til Danmark for at deltage i Copenhagen Ink Festival - Skandinavien og Nordeuropas største tatoveringsmesse.
Copenhagen Ink er en unik festival der giver de besøgende mulighed for at opleve og blive tatoveret af verdens bedste tatovører. Kun de bedste er gode nok til at få en stand på messen i København - og det er da også dem, vi møder i bogen; Jón Páll, Carl Löfqvist, Aaron Bell, Henning Jørgensen, Guil Zekri, Clod the Ripper, Derek Baker og ikke mindst Bob Tyrrell, kendt fra tv-programmer som LA Ink og London Ink.
Vi kommer ind under huden på tatovører, der repræsenterer vidt forskellige stilarter og retninger inde for tatoveringskunsten. Fælles for dem alle er, at de er i besiddelse af et helt særligt talent og formår at udvikle og forfine de teknikker, der har gjort dem til verdensberømte kunstnere. Og kunderne står gerne på venteliste i flere år for at blive dekoreret af den helt rigtige tatovør.

"I tv-programmer som LA Ink og Miami Ink hører man kundernes historier, men kommer ikke tæt på tatovørerne. I denne bog fortæller tatovørerne med egne ord, hvem de er som personer og kunstnere - hvad de bliver inspireret af, og hvad der skal til for at blive en dygtig tatovør. De hører til blandt eliten og er de eneste rigtige til at fortælle om det," siger journalist Jakob Schultz, der har skrevet bogen.

Portrætfotos, reportagebilleder og interviews med tatovørerne er lavet i forbindelse med Copenhagen Ink Festival 2012. Tatovørerne er unikt portrætteret af fotograf Michael Caddy Søndergaard, og bogen, der udkommer i stort coffee table-format, er desuden rigt illustreret med farverige og detaljerede fotos af tatovørernes værker, så historien bag hver enkel tatovering vækkes til live for øjnene af læseren.
Bogen udkommer hos TURBINE d. 8. maj 2013.

Inkslingers under huden - mennesket bag kunsten på kroppen / Jakob Schultz og Michael Caddy Søndergaard TURBINE FORLAGET, Aarhus, 2013, ISBN: 978-87-7141-206-2, 290 sider, Format 24 x 24 cm. Vejl. pris 349,- kr.

For yderligere oplysninger samt anmeldereksemplarer, kontakt venligst TURBINE forlaget, redaktør Marie Brocks Larsen, marie@turbine.dk | 86 12 79 16

Relevant information

http://www.turbineforlaget.dk/dk/shop/fagboeg


Billeder


Pressekontakt


Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater