Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/04-13   -   Pressemeddelelse

Århus-forlag åbner ny afdeling i København

Det århusianske TURBINE Forlaget, som har oplevet imponerende vækst de senere år, er nu klar til at indtage hovedstaden. Det sker med en nystartet afdeling i hjertet af København.

Efter at have etableret sig i den danske forlagsbranche som en stærk konkurrent på børnelitteraturen, har Turbine de senere år udvidet forretningen til nu at dække alle typer af litteratur. Og nu er tiden altså inde for det århusianske forlag til at åbne en ny afdeling.

"Målet er at opnå en tættere kontakt både til vores mange forfattere på Sjælland og til de dele af forlagsmiljøet, der udspiller sig i hovedstaden."
- Direktør og stifter Ulrik T. Skafte.

Det bliver forlagets redaktør Sara Ejersbo Frederiksen, som skal starte den nye afdeling op, og det kommer til at foregå fra smukke lokaler lige ved Nikolaj Kirke, som deles med branchebladet Bogmarkedet og en række freelancere, alle med tilknytning til forlagsbranchen.

"Jeg har siden årsskiftet siddet på redaktionen i Århus for at lære forlagets profil at kende og få den helt ind under huden, og jeg glæder mig rigtig meget til at sidde i København og pleje vores relationer herovre i det daglige."
- Redaktør Sara Ejersbo Frederiksen.

Forlagets nye afdeling åbner 1. maj på adressen Store Kirkestræde 1, 4. sal, 1073 København K.

TURBINE Forlaget er grundlagt i 2005 og udgiver cirka 200 titler om året, både fiktion og faglitteratur til børn og voksne. Forlaget har de seneste tre år vundet Børsens Gazellepris.

For mere info: www.turbine.dk, 86127916

Relevant information

http://www.turbineforlaget.dk


Pressekontakt


Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater