09/07-13
-
Pressemeddelelse
Sjov og uhøjtidelig samtalebog for børn om det at slå sig og få plaster på
Da Oscar slog sig!
Oscar leger med Ida Emilie i haven. "Fang mig, hvis du kan!" siger Ida Emilie, og Oscar løber alt, hvad han kan for at fange hende. Men så falder han og slår sig. Det bløder fra hans knæ.
Auuuvvv! hyler han.
Ida Emilie begynder også at græde, da hun ser Oscar hyle og skrige. Hun løber ind og henter Oscars far. Han ved heldigvis, hvad man skal stille op med et blødende knæ ...
En sjov og uhøjtidelig samtalebog for børn i børnehavealderen om det at slå sig og få plaster på. Bagerst i bogen er der flapper, så børnene kan løfte op i plastrene og se de skrammede knæ.
Bogen indeholder også en infotekst om, hvordan man forholder sig, hvis et barn har slået sig så meget, at det bløder, og der skal plaster på.
Bogen er illustreret med morsomme tegninger af Rasmus Jensen og skrevet af Ulrik T. Skafte, der står bag en lang række informative børnebøger om forskellige emner, blandt andet "En syg historie om en rask dreng", "Frederik Falderik" og "Først skal jeg til højre, så skal jeg til venstre ..."
Da Oscar slog sig! udkommer den 9. juli 2013 ved TURBINE.
Da Oscar slog sig!
Ulrik T. Skafte
Illustreret af Rasmus Jensen
TURBINE, Aarhus, 2013. 32 sider. ISBN: 9788771412581
Vejledende pris: 249,- kr.
Relevant information
http://www.turbineforlaget.dk/dk/shop/boerneb
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk