24/09-13
-
Pressemeddelelse
Ny billedbog: Musenes hus
Musenes Hus
Hundrede værelser i papmaché, hemmelige rum, forrådskældre, køkkener, lofter og mus i alle aldre ...
Musenes Hus er et projekt skabt af hollandske Karina Schaapman. Hun ville gerne lave en børnebog og havde en idé til et hus, befolket af mus. Dog vidste hun ikke, hvordan musens hus skulle vækkes til live. I 2008 fik hun ideen til at bygge en model af et musehus, og det første, Karina lavede, var et lille patchworktæppe i musestørrelse. Siden udviklede projektet sig til et kæmpe dukke-muse-hus, der danner udgangspunkt for bogen Musenes Hus, der nu udkommer på dansk. Huset er lavet af papkasser og papmaché, og det har over hundrede værelser, rum og korridorer. Til interiøret brugte Karina bl.a. gammelt stof fra 50'erne, 60'erne og 70'erne samt en masse andet genbrugsmateriale.
Historierne i bogen opstod, mens Karina byggede de forskellige rum og lejligheder, og de to mus Sam og Julia tog hurtigt en hovedrolle. Sam er super genert og meget forsigtig, mens Julia er super nysgerrig og meget modig. De to mus kunne ikke være mere forskellige, men de er bedste venner! Når Julia keder sig, finder hun Sam, og så oplever de alle mulige spændende ting sammen. Tag med Sam og Julia på opdagelse i kroge, kældre og hemmelige huler overalt i Musenes Hus.
Pressefotos og andet billedmateriale er tilgængeligt ved kontakt til forlaget via gry@turbine.dk. Bogen er udkommet i flere lande, og på hjemmesiden www.hetmuizenhuis.nl/en kan man på engelsk læse mere om projektet.
Bogen udkommer hos TURBINE d. 24 september 2013
Musenes Hus
- Sam & Julia
Af Karina Schaapman
TURBINE, Aarhus 2013
59 sider, indbundet, ill. i farver
ISBN: 978-87-7141-172-0
Vejledende pris: 299
Relevant information
http://www.turbineforlaget.dk/dk/shop/boeger-
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk