17/09-13
-
Pressemeddelelse
Ny bog til tweens: Nice eller nederen 2
NICE ELLER NEDEREN 2 - Emma 12 år ... snart 13
"Kære dagbog.
Han er min, siger hendes blik, når hun ser på mig. Pis og lort! Jeg har lyst til at grave mig ned i et dybt hul og blive liggende.
Emma er 12 år - snart 13, og alt er mega nederen. Kæresten Simon har lige slået op, og så får hun sådan nogle onde sms'er fra én, hun ikke kender ...
Heldigvis er der stadig gode veninder, fester, ferier og fed musik ... og så ham den nye dreng i klassen. Måske ender det hele alligevel med at blive herre nice!"
Nice eller nederen 2 - Emma 12 år ... snart 13 er skrevet af Kirsten Ahlburg, der står bag en lang række af bøger til børn og unge, senest ungdomsbogen Hjemløs fra 2013. Illustrationerne er lavet af tegner Rasmus Jensen. (Dag)bogen er den anden i serien om Emma. Den første bog med titlen Nice eller nederen - Emma 11 år ... snart 12 udkom i 2011 og blev indstillet til Bogslugerprisen og fik gode anmeldelser:
"Der er sjove billeder, og det er sejt. Bogen er lavet som en dagbog. Det er der også andre bøger, der er, men den her er lavet så godt, så man kunne tro, det var en rigtig piges dagbog." Bogblogger.dk
"Nice eller nederen er en bog til alle tween-piger. De vil helt sikkert kunne genkende sig selv i Emma. Det er helt almindelige pigetanker skrevet ned uden omsvøb og med en snas humor. Læser jeg i mine gamle dagbøger, er det præcis de samme spørgsmål, jeg tumlede med."
Æseløre.dk
Bogen udkommer hos TURBINE d. 17. september 2013
Nice eller nederen 2 - Emma 12 år ... snart 13
Af Kirsten Ahlburg
Illustreret af Rasmus Jensen
TURBINE, Aarhus 2013
109 sider
ISBN: 9788771413144
Vejledende pris: 249,-
Relevant information
http://www.turbineforlaget.dk/dk/shop/boeger-
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk