Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/09-13   -   Pressemeddelelse

Gys og fantasy for børn

Ny bog: DINAS FORBANDELSE

Dansk forfatter debuterer med en blanding af uhygge og magi, som er svær at lægge fra sig.

Da Jonas en dag finder en vej gennem en mur til en anden verden, skal han pludselig beslutte, om han vil sætte livet på spil for at redde en hel flok fremmede og deres land Ildúria. Men måske er der mere på spil end bare den fremmede verden - og der er ikke andre til at redde dem end Jonas. For pigen Dina er nøglen til den forbandelse, der truer dem, og hun kommer fra Jonas' egen verden ...

En både uhyggelig og spændende roman om en helt almindelig dreng, som skal træffe nogle meget ualmindelige valg og finde alt modet i sig selv for at gøre det rigtige. For Jonas bliver det en kamp mod vilde fabeldyr og en piges onde fantasi, men først og fremmest en kamp mod ham selv og en kamp for at finde sit mod og sin styrke, før han måske får løst det fremmede land af Dinas forbandelse.

Anne Meinert bor i Århus med sin mand og deres lille søn. For nogle år siden sagde hun sin stilling som lægesekretær op for at udleve sin drøm om at skrive. Det er indtil videre blevet til Dinas forbandelse, som er forfatterens debut.

Romanen er første bind i en serie. Næste bind er under udarbejdelse og forventes at udkomme på Turbine i 2014.

Bogen udkommer den 23. oktober 2013

DINAS FORBANDELSE - Fortællinger fra Ildúria 1 / Anne Meinert. Turbine Forlaget 2013. 116 sider. ISBN: 9788771413410. Vejl. pris: 249 kr

Relevant information

http://www.turbineforlaget.dk


Pressekontakt


Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater