01/11-13
-
Pressemeddelelse
Ikke i år, skat - Bekendelser om manglende sexlyst efter fødsel
Helena er tør som et toastbrød, der er glemt i brødristeren. Hun vender siden til ham og håber på en hurtig omgang. På to do-listen står der ikke sex, men kun træk vejret og fodr baby. That's it. Hun bliver fuldstændig forkrampet, da han blidt begynder at kærtegne hendes bryster. Brysterne er babyens køleskab. Punktum.
Denne bog handler om de kvinder, hvis sexlyst forsvandt ved fødsel, babygylp og strækmærker. Helena er en af de kvinder, som journalisterne Mette Mathilde Skeel-Gjørling og Suzanne Skærbæk Pedersen har interviewet til denne ærlige og modige bog om manglende sexlyst efter fødsel.
Vi inviterer læseren ind under dynen hos ti forskellige kvinder og følger deres rejse fra sexlyst til pligtsex. En turbulent og til tider tragikomisk rejse fuld af sex, skyld, sammenstød og undvigelsesmanøvrer.
Soveværelsesdøre står på vid gab, sandheder bliver afsløret, og vi hører, hvorfor kvinderne hellere vil spise leverpostejmad med rødbede end at have sex med deres mænd.
I bogens epilog fortæller en sexolog og ledende overlæge, hvorfor sexlysten forsvinder efter fødslen hos mange kvinder, og hvad de kan gøre for at få lysten tilbage.
Udkommer den 1. november 2013.
For interviews og yderligere oplysninger, kontakt:
TURBINE forlaget, redaktør Marie Brocks Larsen - marie@turbine.dk
Tlf.: 86 12 79 16
Forfatter og journalist Mette Mathilde Skeel-Gjørling - mmskeel@gmail.com Tlf.: 26 62 99 37
Forfatter og journalist Suzanne Skærbæk Pedersen - suzannespedersen@gmail.com Tlf.: 21 91 35 31
Ikke i år, skat - bekendelser om manglende sexlyst efter fødslen
Af Mette Mathilde Skeel-Gjørling & Suzanne Skærbæk Pedersen.
TURBINE 2013, 264 sider. ISBN: 978-87-7141-425-7. Vejl. pris. 279,-
Relevant information
Bogen kan købes her
http://www.turbineforlaget.dk/dk/shop/fagboeger/debatboeger/ikke-i-aar,-skat/
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk