Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/11-13   -   Pressemeddelelse

Ny bog: Danmark set fra førersædet af en taxa

Vi møder dem hele tiden, og de fleste tænker måske ikke engang over det. Men de ser os, både når vi er værst, og når vi er bedst. Hvad tænker de egentlig om os?

Et par uger før blev en beruset mand afvist af de to vogne før min i køen på Rådhuspladsen. Da han nåede til mig, forstod jeg hvorfor.
"Jeg har fået stjålet min pung og min telefon. Kan du køre mig hjem, hvis jeg overfører penge til dig?"

Pengene var på min konto dagen efter. Det var ikke første gang.
Jeg er kun blevet snydt fire gange. To gange af meget unge piger, en enkelt gang af en voksen mand og også af en ældre dame. Et hurtigt blik på resultattavlen siger:
Godtroenhed imødekommet - 4
Til grin og naiv - 4
Den statistik kan jeg godt leve med.


Peter Petersen er journalist, musiker og nyslået droschekusk. Han tager os med på en guidet tur gennem gaderne og tegner i et levende, medrivende og underholdende sprog et billede af, hvordan Danmark ser ud fra førersædet af en taxa. Det er somme tider grimt, somme tider smukt, ofte livsbekræftende - og altid spændende!

Som forfatteren siger: "Selvfølgelig er der forskel på at være taxachauffør i København og i en mindre provinsby, men det handler primært om muligheden for at være anonym. Min kone voksede op i en mindre by i Jylland, og en nat sagde den lokale taxachauffør til hende, at 'Det var da ikke her, jeg kørte dig hen sidste weekend' - ja, det var altså inden vi havde mødt hinanden."
Det er jo en forholdsvis grænseoverskridende oplevelse, og den understreger, hvor vigtig diskretion er for taxachauffører alle steder, men i særlig grad i byer, som ikke har et så stort antal kunder og taxaer.

Men hvorfor rummer bogen så ikke lokale historier, men kun historier fra hovedstaden? "Fordi det ville være nærmest umuligt at sikre kunderne anonymitet i mindre by. I København er der lige under 2.000 taxaer, så risikoen for genkendelse er minimal. Men temaerne og historierne er universelle og eviggyldige, og ikke mindst sande," siger den 51-årige taxachauffør.

Bogen er en bearbejdet og redigeret udgave af Peter Petersens meget populære blog om at være taxachauffør.

Bogen er netop udkommet
TAXATANKER / Peter Petersen. Turbine Forlaget 2013. 190 sider.
ISBN: 978-87-7141-413-4. Vejl. pris: 229 kr.

For at få mere information om bogen eller arrangere interview med forfatteren, kontakt: Redaktør Sara Ejersbo Frederiksen

Relevant information

Køb bogen her:
http://www.turbineforlaget.dk/dk/shop/skoenlitteratur/skoenlitteratur/taxatanker/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater