14/11-13
-
Pressemeddelelse
Ny udgivelse fejrer køkkenlegenden Søren Gerickes 50 år ved gryderne
Den 13. november udkom kogebogen "Søren Gericke 50 år - 50 opskrifter, Jubilæumskogebog 1963 - 2013" med forord af Søren Ryge Petersen. Bogen udkommer hos TURBINE forlaget.
»Årets Gericke« uddeles hvert år af Danske Mad-anmeldere, som en pris til de bedste retter og de kokke, der står bag. Søren Gericke er nemlig om nogen manden bag moderne dansk gastronomi og i den nye jubilæumskogebog er der samlet en række højdepunkter fra hans karriere. "50 år - 50 opskrifter" er titlen, men karakteristisk nok for Søren Gericke er bogen endt med 53 opskrifter. Regler, programmer og drejebøger er til for at blive brudt i Søren Gerickes univers.
I bogen er det ikke den finere franske gastronomi og højpandede køkkenkunst, der er tale om: "Opskrifterne i denne bog er valgt ud i en samling på flere tusinde opskrifter, som jeg gennem 50 år har lavet til bøger og blade. Alle opskrifterne er lavet til hjemmekøkkenet, hvilket de også var i deres oprindelige form. Hjemmekøkkenet er det vigtigste køkken, vi har. Det er her, det daglige måltid tilberedes. For mig har det daglige måltid altid været det vigtigste," siger Søren Gericke i anledning af udgivelsen.
Til bogen er der indhentet en række citater og hilsener fra kendte kokke og andre madfolk, der gerne vil give Søren Gericke en hilsen med på vejen i anledning af 50 års-jubilæet.
"Søren Gericke udkommer 13. november 2013 på TURBINE forlaget
Vejl. pris 249,-
For pressemateriale kontakt post@turbine.dk / 86127916
Forside og forfatterportræt kan hentes på www.turbineforlaget.dk/presseservice
Relevant information
Køb bogen her:
http://www.turbineforlaget.dk/dk/shop/kogeboeger/kogeboeger/soeren-gericke/
Pressekontakt
Jesper Tolstrup
Direktør og redaktør
+45 86 12 79 16
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk