Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/11-13   -   Pressemeddelelse

Tyrkisk forfatter udgiver fængslende historier, som betragter samfundets blødende sår



Eksil er en samling af monologiske noveller, fortalt af en broget blanding af virkelige og fiktive personer. Fortællingerne udspiller sig tværs over landegrænser fra Tyrkiet til Irak. Fælles for dem er, at de alle forholder sig til både deres egne, men også samfundets smerter og uretfærdigheder.

"... Vi spillede fodbold. Sülo var med. Mehmet, Fedai og Ramazan var med. RaÅŸit var med. Min bror var med. RaÅŸits storebror var også med. Vi spillede tit fodbold der. Sülos hold førte, som sædvanlig. Sülo var god til at drible, rigtig god. Pludselig lagde jeg mærke til, at min bror og RaÅŸits bror udvekslede blikke. Jeg drejede hovedet og kiggede. Gendarmerne. Jeg tog mig ikke af det. De plejede at komme og tage vores bold, når vi spillede. Vi var efterhånden vant til det. Et par gange havde de slæbt min bror og RaÅŸits bror med på stationen og havde tæsket dem sønder og sammen. I hjælper oprørerne i bjergene, sagde soldaterne, men det passer ikke. Min far holdt os altid uden for de konflikter. Det havde han lovet min mor, inden hun døde ..."


I Eksil bliver livet og samfundet beskrevet og evalueret af både kvinder og mænd, børn og dyr. Alle har de en historie, som de deler med læseren uden omsvøb eller indpakning. Historierne tilhører så forskellige fortællere som ofrene for krigen i Irak, en sjælevækker, laboratoriehunde og en ekspert i voldtægt. Alle betragter de samfundets blødende sår. De personlige fortællinger giver en dyb forståelse for livets mangesidede facetter samt de smerter og oplevelser, som mennesket går igennem.

Forfatterens direkte skrivestil samt historiernes meget nærgående og personlige beskrivelser, får fortællingerne til at krybe langt ind under huden på læseren. Med sin originale litterære stil og de sammenflettede historier giver Eksil fornemmelsen af en sammenhængende roman. En roman, der gør indtryk.

Tyrkiske Çiler Ä°lhan har siden sin første bogpris i 1993 høstet stor anerkendelse for sit arbejde og sine værker. I 2011 modtog hun EU's litteraturpris for Eksil. Prisen gives til de bedste nye forfattere eller forfattere in spe fra medlemslandene af EU's kulturprogram.

Bogen udkommer d. 27. november 2013.

Eksil / Çiler Ä°lhan. På dansk ved M. Sadi Tekelioglu. TURBINE 2013. Vejl. pris 229,-, 156 sider,
ISBN 978-87-7141-481-3.


Relevant information

Køb bogen her:
http://www.turbineforlaget.dk/dk/velkommen/


Billeder


Pressekontakt

Marie Brocks Larsen
Redaktør
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater