Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/06-14   -   Pressemeddelelse

Ideer og hyggelæsning til den søde barselstid



Bogen 'Barsling' er den perfekte gave til den nybagte mor, som står foran en barsel fyldt med forventninger og bekymringer - og en helt ny slags hverdag.

Designer Line Kristensen Coleman deler i bogen ud af sine tips til den nye livsstil. Den indeholder en række opskrifter på håndarbejde og småprojekter, som man kan hygge sig med, mens barnet sover middagslur, og lækre madopskrifter, der er nemme at lave og hurtigt bliver familiens nye favoritter. Barsling er også fuld af ideer til boligindretning og selvforkælelse.

Forfatteren fortæller også, hvordan man gør møder i mødregruppen sjovere og rejser med baby lettere, og hvordan man får et bedre overblik, når hverdagen med job og institution pludselig melder sig.

Om forfatteren
Line Kristensen Coleman (født 1982), medlem af Danske Designere, er uddannet designer og indretningsarkitekt ved The Art Institute of Wasington i 2007. Hun har efterfølgende arbejdet i USA og Danmark med forskellige designprojekter såsom indretning af hoteller, biografer og private hjem samt grafisk arbejde.

Line har også designet og fremstillet accessories til baby og småfolk. Mange af syopskrifterne i denne bog er blandt hendes bestsellere. Hun er gift og mor til to drenge på henholdsvis to og fire år.

Bogen begyndte som en håndarbejdsbog med kreativt input fra hendes første barselsorlov, men endte med at blive en samling af information og positiv hyggelæsning, som hun selv manglede, da hun var på barsel og ukendt med livet i "barselsboblen".

Bogen udkommer den 12. juni 2014 på TURBINE forlaget

Barsling
- ideer og hyggelæsning til den søde barselstid
Line Kristensen Coleman
TURBINE. Aarhus 2014.
102 sider.
ISBN: 9788771415964
Vejledende pris: 249,- kr.

Relevant information

Køb bogen her:
http://www.turbineforlaget.dk/shop/hobbyboeger/hobby/


Billeder


Pressekontakt

Marie Brocks Larsen
Redaktør
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire