Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/05-14   -   Pressemeddelelse

Tidligere danmarksmester i grill udgiver spændende og anderledes grillkogebog



Under mottoet 'Alt kan grilles' har tidligere danmarksmester i grill Lars Hasse Olesen begået en grillkogebog med spændende og anderledes opskrifter på alt fra store stege og tarteletter med høns i asparges til hindbærsnitter og lagkagebunde! Hvorfor? Fordi man kan!

Fra plankelaks til hindbærsnitter - alt kan grilles

Der sker noget med maden, når vi flytter tilberedningen ud til bålet eller grillen under åben himmel. Madlavningen bliver et fælles projekt, og maden smager bare bedre. Og med denne samling simple opskrifter i hånden er der lagt op til en sjov og afslappet oplevelse og et lækkert måltid.

Bogen indeholder opskrifter på fugl, fisk og kød i mange forskellige afskygninger, men også tilbehør og dessert kan du tilberede over grillkullene. Og sidst i bogen har
forfatteren samlet sine bedste tips og tricks til succes ved grillen - fra valg af udstyr og røgtræ til optænding og grillmetode (direkte eller indirekte stegning).

Lars Hasse Olesen har grillet, så længe han kan huske. Han er tidligere danmarksmester i grill og har deltaget i grillverdensmesterskabet med holdet Smokin Hot. Han er eventgriller for Weber og har deltaget som grillmester til et væld af koncerter, festivaler og andre arrangementer. Lars Hasse Olesen er udlært bager og arbejder til daglig som bager og kok på UCL i Odense.

God grill-lyst.

Skøre grillerier udkommer den 21. maj 2014 på TURBINE forlaget

Skøre grillerier
Af Lars Hasse Olesen
Fotos af David Bering
ISBN: 978-87-7141-587-2
TURBINE. Aarhus 2014. 106 sider
Vejledende pris 249,- kr.

Relevant information

Se mere om bogen her:
http://www.turbineforlaget.dk/shop/kogeboeger/kogeboeger/skoere-grillerier/


Billeder


Pressekontakt

Jesper Tolstrup
Direktør og redaktør
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire