Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/05-14   -   Pressemeddelelse

Danmarks første blog-roman udkommer i dag

Romandebutant Jacob Rosendal (f. 1971), cand. mag. i litteraturvidenskab og arbejder i mediebranchen, udgiver aktuel blog-roman. Kan man omkostningsfrit skabe en anden identitet på nettet?

Handling:
Formiddagsherskeren er ikke en realistisk roman. Men den er heller ikke urealistisk: Romanens omdrejningspunkt er Hans Erik, en ualmindelig almindelig mand uden plan eller retning. Som selvvalgt arbejdsløs begynder han at blogge, og identiteten som Formiddagsherskeren giver ham anerkendelse og muligheder, men også en række nye problemer.

I takt med, at hans blog bliver en succes, griber stærke kræfter ind i den tidligere så ensomme og kedelige mands liv. Både fortælleren og hovedpersonen kæmper konstant med at få hold på historien, og bloggen udvikler sig mod at få konsekvenser langt uden for Hans Eriks lejlighed. Undervejs har bl.a. papegøjeskulpturen John Cage, Johnny Madsen og Steffen Brandt, overfladiske konsulenter og en meget overbevisende affaldscontainer vigtige roller at spille.


Om bogen:
Vores trang til at kommunikere og blive til noget særligt, er nogle af de emner, som kunst-krise-blog-romanen Formiddagsherskeren undersøger. Er man den samme på nettet som i det virkelige liv? Kan man omkostningsfrit skabe en anden identitet? I en tid, hvor vi alle iscenesætter os selv og kommunikerer konstant, er spørgsmålet om hvem, der siger hvad og hvorfor, mere aktuelt end nogensinde. Det højpandede og lavkomiske lag i bogen er lige vigtige, og samlet peger romanen på kunsten som en særlig vigtig del af svaret på vores mest grundlæggende spørgsmål:. Dem om, hvem vi er, og hvorfor vi lever vores liv, som vi gør.


Formiddagsherskeren er skrevet af Jacob Rosendal (f. 1971), der er romandebutant. Han er cand. mag. i litteraturvidenskab og arbejder i mediebranchen.
Se også www.formiddagsherskeren.dk

Bogen udkommer: 28. maj 2014

Formiddagsherskeren / Jacob Rosendal. TURBINE 2014, 154 sider, softcover med flapper. ISBN: 9788771417050. Vejl. pris 199,- For yderligere oplysninger, forfatterkontakt og anmeldereksemplarer kontakt venligst: TURBINE forlaget, redaktør Marie Brocks, marie@turbine.dk | 86 12 79 16.

Forsiden kan hentes på www.turbineforlaget.dk - under "Presseservice".


Relevant information

Se mere om bogen her:
http://www.turbineforlaget.dk/shop/skoenlitteratur/skoenlitteratur/formiddagsherskeren/

Se også bogens hjemmeside:
www.formiddagsherskeren.dk


Billeder


Pressekontakt

Marie Brocks Larsen
Redaktør
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire