02/09-14
-
Pressemeddelelse
Ny titel i serien Dynamo - TURBINES letlæsningsserie til børn og unge fra 10 år og op
At være 14 år ... ikke så sjovt som det lyder
Paprika er den nye pige i klassen. Lidt sær med sit vilde tøj og røde hår. God til at synge og spille guitar. Dårlig til ... alt andet. Hendes advokatforældre har svært ved at skjule deres skuffelse.
Zola er en sort pige i en kridhvid familie. Hader kram og følelser. Elsker karate og sin lillebror. Måske også sin papfar, men det må ingen vide. For han flytter jo alligevel fra dem.
Elvira er klassens klogeste, men føler sig dum og kikset. Zola er holdt op med at svare på hendes sms'er. Måske skulle man bare blive en helt anden?
Paprika Zola Elvira er en medrivende ungdomsserie til udskolingen om veninder, familie, kærester og mange andre emner, der er relevante for målgruppen. Serien er skrevet af Marie Duedahl, der også er forfatter til en række letlæsnings-serier til indskolingen. Hun fungerer desuden som redaktør på de letlæste ungdomsromaner i TURBINE forlagets Turbo-serie.
Andet bind i serien om Paprika, Zola og Elvira udkommer til oktober 2014.
Om Dynamo:
Dynamo er en bogserie til børn og unge til selvlæsning og til brug i folkeskolens mellemtrin og i udskolingen. Der er smæk på emnerne, og sproget er læsevenligt og tilpasset målgruppen. Både erfarne og unge forfattere og illustratorer bidrager til serien, der alle er indbundne bøger i en god kvalitet. Se mere om titlerne i serien nederst.
Paprika Zola Elvira (bind 1) udkommer den 2. september 2014 på TURBINE forlaget
Paprika Zola Elvira (bind 1) af Marie Duedahl. TURBINE, Aarhus, 2014. 66 sider. ISBN: 9788771416473 Vejledende pris: 229,95 kr.
Andre DYNAMO-titler:
Fuck, det gør ondt, Willy!
Et W for Willy
Syv dage med Emma C
Audi 200 Turbo
City surfer
Dødens mobil
Noans mærke
Relevant information
http://www.turbineforlaget.dk/shop/boerneboeger/boerneromaner/paprika-zola-elvira/
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk