Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/11-14   -   Pressemeddelelse

Ny ungdomsroman om mysteriet Kaspar Hauser



Mysteriet om Kaspar Hauser har i århundreder tryllebundet historikere, forfattere og kunstnere. Drengen Kaspar dukkede op ud af det blå i Nürnberg i 1828, stort set uden talens brug og ude af stand til at gå. Få år senere blev han myrdet.

Med Kælderbarnet har den flamske forfatter Kristien Dieltiens skrevet en dybt fængslende roman for unge - og voksne - om hemmeligheden bag Kaspars liv. Sideløbende med opklaringen følger vi Manfred, en fattig dreng, der er født med hareskår. Moderens kærlighed kan ikke skærme ham mod det voksende had i hans hjerte. En barndom fuld af forfølgelse og mishandling gør den voksne Manfred til et oplagt offer for onde kræfter.

Dieltiens balancerer elegant mellem det historiske forlæg og den fiktive fortælling, og hun formår i sjælden grad at fange læserens nysgerrighed med elementær spænding og detaljerigdom i beskrivelserne. Kælderbarnet er en sand litterær page turner om det skrøbelige menneske fanget i et storpolitisk spil.

Kristien Dieltiens (f.1954) er en flamske forfatter. Forfatterskabet tæller en lang række prisbelønnede bøger, både børnebøger og voksenromaner, sidstnævnte ofte med et historisk indhold. Kælderbarnet er hendes bogudgivelse nummer 50!


Relevant information

http://www.turbineforlaget.dk/shop/skoenlitteratur/skoenlitteratur/kaelderbarnet/


Billeder


Pressekontakt

Marie Brocks Larsen
Redaktør
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater