Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/12-14   -   Pressemeddelelse

Ny billedbog til familier med kræftramte børn



"Her er min familie. Min mor, min far og mig. Jeg er fire år. Jeg har også en storesøster. Hun er seks år og syg. Hun har en sygdom, der hedder leukæmi. Det er ikke nemt at have en storesøster med en alvorlig sygdom. Men det er heller ikke altid nemt at være rask!"

Min storesøster er syg henvender sig til børn i alderen 3 til 6 år, der har en alvorligt syg søster eller bror. Tekst og illustrationer lægger op til en dialog mellem barn og voksen, der giver barnet mulighed for at sætte ord på sine oplevelser og følelser omkring at være det raske barn i en familie, hvor en alvorlig sygdom fylder meget.

Pårørende til søskendebarnet samt lærere og pædagoger kan også have glæde af at læse bogen for at hente mere viden om, hvilke tanker og følelser der kan være på spil hos barnet. Bagerst i bogen findes desuden henvisninger til yderligere litteratur om emnet.

Forfatter Helene Stubben Brun har som forælder til et kræftramt barn selv oplevet manglen på litteratur med fokus på det syge barns raske søskende. Mere specifikt fortæller hun: "Jeg har savnet litteratur om emnet til netop de 3-6 årige, og på baggrund af vores egne erfaringer i familien har jeg skrevet bogen."

Min storesøster er syg er en vigtig samtalebog om et svært emne med intentionen om at hjælpe andre familier i samme situation.

Den anerkendte illustrator Anja Gram står i samarbejde med sin datter Mollie bag bogens illustrationer, der formidler bogens alvorlige emne på en varm og livsbekræftende måde.

Bogen er udgivet i samarbejde med Børnecancerfonden.

Bogen udkommer hos TURBINE forlaget den 18. december 2014.

Min storesøster er syg - En samtalebog til raske søskende og deres familier / Helene Stubben Brun. Illustreret af Anja Gram og Mollie A. Gram-Wendt. TURBINE, Aarhus 2014. ISBN: 978-87-7141-698-5. 28 sider.
Vejledende pris 249,95 kr.

For yderligere oplysninger og anmeldereksemplarer kontakt venligst: TURBINE forlaget, redaktør Lisette Agerbo Holm
For interviews m.m. kontakt forfatteren på e-mail: helenestubben@hotmail.com

Relevant information

http://www.turbineforlaget.dk/shop/boerneboeger/billedboeger/min-storesoester-er-syg/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater