16/04-15
-
Pressemeddelelse
Vi løber minimaraton
Maraton er ikke kun noget, mor og far dyrker for sig selv uden børn -det lange løb kan nemlig også være en begivenhed for alle i familien! Nu kan du følge Alma, Asta og Karl, der løber minimaraton og hepper på deres mors hurtige ben i Tina Torp Aabys tredje fotografiske børnebog.
"Så er dagen kommet! Karl, Asta og Alma skal løbe minimaraton sammen med mor og far. De glæder sig til at løbe over målstregen og få medaljer. Karl og Asta skal løbe 2 kilometer, og Alma skal løbe 1 kilometer. Alma er spændt. Hun har taget de allerhurtigste sko på og tænker, at hun måske kan spæne fra dem alle sammen. Hun elsker nemlig at løbe."
Sådan begynder Tina Torp Aabys nye børnebog om hendes eget sjette maraton, hvor børnene, som altid, var med fra start til slut.. Karl, Asta og Alma løb både minimaraton for børn, og de stod klar til at heppe på deres mor og løbe med over målstregen. Maraton er nemlig en fælles begivenhed for hele familien, mener Tina Torp Aaby, der hellere vil komme et par minutter senere over målstregen og give sig god tid til at hilse på sine børn langs med ruten. "Vi løber minimaraton" er derfor en bog for både de mindste og største løbere i familien. Og for dem, der slet ikke gider løbe, men elsker at bevæge sig til andre sportsgrene.
Børn i bevægelse
"Vi løber minimaraton" er blevet til i samarbejde med Sparta, Danmarks største atletik- og løbeklub, og bogens mange flotte billeder af forfatteren selv i fuld firspring, og børnene, der varmer op, løber om kap og hepper løs på både deres mor og alle de andre løbere, skal gerne få de små læsere til at mærke glæden ved at bevæge sig.
-Flere og flere børn bevæger sig for lidt, og de er i dårligere form end tidligere. Men aktive forældre giver ofte aktive børn, så det er bare med at tage børnene med og vise dem sin egen glæde ved at løbe og bevæge sig, så længe børnene også synes, det er sjovt, siger Tina Torp Aaby.
Bogen byder også på en masse information om, hvad maraton er, og hvordan de mindste kan deltage sammen med deres forældre. Dagen før maraton i København kan alle børn mellem 5 og 15 år for eksempel deltage i Politiken Mini Maraton og prøve kræfter med en kilometer eller to - eller bare stå på sidelinjen og heppe på deres kammerater. Hvem kommer først?!?"¨"¨Tina Torp Aabyer uddannet skolelærer og har blandt andet undervist i idræt. I dag er hun selvstændig erhvervsdrivende og står bagBarnmedbriller.dkogPrimotec.dk.
Bogen udkommer d. 10. april 2015
Relevant information
Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/boerneboeger/billedboeger/vi-loeber-minimaraton/
Pressekontakt
Marie Jensby
PR og kommunikation
+45 86 12 79 16
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk