09/11-15
-
Pressemeddelelse
Jeg elsker dig
Rørende roman om en lille pige med store følelser
Ellen har en mor, som elsker hende. Og Ellen elsker også sin mor. Men mor er syg, og i mange måneder har hun bare siddet i den gule stol eller ligget i sengen. Ellen tænker, at hun har brug for flere, som elsker hende. Det er ikke nok med mor. Hun er nødt til at finde en anden.
Det er imidlertid ikke så let at finde en reserve. Og enklere bliver det jo ikke for Ellen, som ikke bare savner sin mor, men som også har besvær med at kommunikere med alle andre end netop hende. Som en nabo siger om hende: "Hun har en del særlige behov".
Jeg elsker dig er en lille fortælling om de store følelser og om, hvad det vil sige for et barn at have en syg forælder. Det sørgelige og det humoristiske går hånd i hånd i Hagerups historier, som har et unikt blik for det enkle og samtidig så præcise i relationer mellem mennesker.
Hilde Hagerup (f. 1976), norsk forfatter, hvis børne- og ungdomsbøger har fået megen anerkendelse og er udkommet i Danmark, Sverige, Island, Litauen, Tyskland, Frankrig, Thailand, Finland, Holland og Kroatien.
Bogen udkommer d. 9. november 2015
Jeg elsker dig / Hilde Hagerup. På dansk ved Marie Brocks Larsen. TURBINE, 2015. ISBN: 9788771416305. 65 sider. Vejl. pris: 199,95 kr.
Relevant information
Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/ungdomsboeger/andre-ungdomsboeger/jeg-elsker-dig/
Pressekontakt
Marie Jensby
PR og kommunikation
+45 86 12 79 16
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk