18/12-15
-
Pressemeddelelse
Jeg er Love
Spænding, humor og mystik for børn
Love er populær. Meget populær. Så populær, at hans forældre til sidst beslutter, at han skal skifte skole, bare for at han kan komme væk fra alle de forelskede klassekammerater og lærere. Men den nye skole er rigtig uhyggelig. Der er tremmer for vinduerne, og de andre elever virker mildest talt specielle. Men Love er vel også speciel? For slet ikke at tale om hans far ...
Jeg er Love er en bog om en helt almindelig dreng med nogle højst usædvanlige evner. Den handler om følelsen af ikke at passe ind, om venskab, overnaturlige hændelser og selvfølgelig: den store kærlighed. Historien er medrivende fortalt med indslag af både humor og uhygge, spænding og romantik.
Jeg er Love er en selvstændig fortsættelse af spændingsromanen for børn, Forvandlet, som udkom på dansk i 2013.
Mårten Melin er en svensk forfatter med talrige børne- og ungdomsbøger bag sig. Han har modtaget Hans Peterson Prisen i 2008, den prestigefyldte Nils Holgerson Plaketten i 2011 og var nomineret til den svenske Augustprisen i 2012.
Relevant information
Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/ungdomsboeger/andre-ungdomsboeger/jeg-er-love/
Pressekontakt
Marie Jensby
PR og kommunikation
+45 86 12 79 16
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk