27/11-15
-
Pressemeddelelse
Pot og pis
"Skæv" drenge-stunt-komedie med hjerte og fokus!
Pot & pis er først og fremmest hylende morsom underholdning i øjenhøjde for drenge i alderen 12-16 år. Men den er også en sjældent velafbalanceret "samtale" med målgruppen om hashrygning og en hjertevarm historie om venskab, sammenhold og forståelse.
Handling:
9. klasse er overstået, og solen skinner på Christoffer og Benjamin. Dåseøllene er lunkne, og pigerne damper i parken ... Men der er også noget andet, der damper...
Benjamins halvitalienske halvstorebror Sonny har nemlig "lånt" noget grej til at dyrke nogle ret mystiske cigarer, som Christoffer vist nok kommer til at bøffe lidt på... Og herfra går det så kun én vej, og det er ret svært at sige hvilken, men det er i hvert fald noget med Sonnys damer, et forsvundet stearinlys, en tank lattergas, en temmelig ulovlig knallert, en forførende lægefrue, en voldsliderlig politimand og en hel masse tis...
Om bogen:
Pot & pis er hverken den løftede pegefinger eller den kolde skulder. Med hjerte og rablende drengerøvshumor får Anders Topp Thomsen leveret sin enkle pointe: Hav det så sjovt som muligt - men tænk dig lige om undervejs. Bogen kan læses som frilæsning/underholdning eller som led i emneundervisning om hash/stoffer i folkeskolens ældste klasser.
Anders Topp Thomsen om Anders Topp Thomsen:
"Født 1986, uddannet journalist, læser nu en kandidat på Aarhus Universitet i kognitiv semiotik. Han regner med at finde ud af, hvad det betyder, når han engang er færdiguddannet, og ved endnu ikke, hvad han vil lave, når han bliver voksen. Pot & pis er hans første og bedste bog. KH Anders"
Pot og pis / Anders Topp Thomsen. TURBINE 2015. ISBN: 9788740606843. 224 sider. Vejl. pris: 269,95 kr. Udkommer d. 27. november 2015.
Relevant information
Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/ungdomsboeger/andre-ungdomsboeger/pot-og-pis/
Pressekontakt
Marie Jensby
PR og kommunikation
+45 86 12 79 16
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk