30/11-15
-
Pressemeddelelse
Adda har diabetes
Ny børnebog om en helt almindelig pige med et særligt liv
Lige før jul for to år siden ændredes Addas liv sig. Hun blev indlagt på sygehuset, og lægerne fandt ud af, at hun havde diabetes 1. Den juleaften blev meget anderledes for Adda, og lige siden har hendes hverdag været en anden end før. Adda skal måle sit blodsukker cirka 10 gange i døgnet, og hun skal altid have sit 'diabetesgrej' med sig. Nogle gange skal hun vækkes om natten og drikke juice, hvis hendes blodsukker er lavt.
Hver dag får et barn i Danmark konstateret sygdommen, og forskerne ved ikke, hvorfor tallet stiger. Behandlingen af diabetes 1 udvikler sig, men det er stadig en kronisk sygdom, der har konsekvenser for de børn, der får sygdommen, og for deres familier. "¨"¨I Adda har diabetes kan børn fra 5 år og deres forældre, bedsteforældre og andre voksne læse historien om Adda på 8 år og hendes familie og få indblik i, hvad det vil sige at leve med diabetes 1. I bogen møder de Adda, der er en helt almindelig - og ret sej - pige. Hun og hendes familie har valgt at fortælle om deres hverdag, fordi de tror på, at hvis flere får viden om sygdommen, bliver det lettere for dem, der er ramt af den, at leve et godt liv - hvor de ikke skal slås med fordomme og uvidenhed.
Udgivelsen er støttet af Novo Nordisk og Børnekontoen, et legat under Diabetesforeningen."¨
Forfatter Malene Fenger-Grøndahl er uddannet journalist og arbejder freelance som journalist og forfatter. Har skrevet og bidraget til en række fag- og undervisningsbøger til både børn og voksne samt flere skønlitterære bøger til børn.
Fotograf Maj Olika er billedkunstner, illustrator og fotograf (se www.majolika.dk) og har tidligere samarbejdet med bogens forfatter om flere børnebogsudgivelser."¨
For interview med forfatter og med bogens hovedpersoner kontakt: Malene Fenger-Grøndahl, tlf. 26742576, e-mail: malene@fenger-grondahl.dk
Bogen udkommer hos TURBINE den 30. november 2015
Adda har diabetes // Malene Fenger-Grøndahl // Fotografier af Maj Olika. "¨TURBINE, Aarhus 2015 // ISBN: 978-87-406-0739-0 // Vejledende pris 249,95
Relevant information
Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/boerneboeger/billedboeger/adda-har-diabetes/
Pressekontakt
Marie Jensby
PR og kommunikation
+45 86 12 79 16
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk