Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/02-16   -   Pressemeddelelse

MindCraft



Forfatter debuterer med humoristisk og højintens ungdomsbog om farlige fællesskaber

Da deres lærer myrdes, og klassens enspænder Storm forsvinder, beslutter redaktionen på skolebladetKapowat undersøge sagen.
Fifi, Walle, Ola og My følger sporene i retning af den sektlignende bevægelse MindCraft, som med omstridte metoder driver kostskoler for utilpassede unge.

Snart suges de fire ind i en verden af frygt, farlige fællesskaber og hemmelige ordener for at redde deres ven - hvis han da vil reddes ...

MindCrafter en bog fuld af spænding og sort humor, men den tager samtidig alvorlige emner op - især risikoen for at blive lokket ind i usunde fællesskaber i søgen efter tryghed og identitet.

Forfatter Lars Henriksen (f. 1975) er uddannet journalist og har siden 2004 skrevet om dannelse og værdier på Kristeligt Dagblad. Han er forfatter til seks bøger, blandt andet en debatbog om powerkvinder og en biografi om Troels Trier, men MindCraft er hans skønlitterære debut. Han bor i Hvidovre med sin kone og to børn.

Om ideen til bogen fortæller forfatteren:
"Ideen til MindCraft er næsten 25 år gammel og stammer fra en 30 sider lang bog, jeg skrev i 9. klasse efter tre pinefulde år med togskinner og ganebøjle. I bogen gør en gruppe skoleelever blodigt oprør mod tandlægernes frygttyranni, og det var også udgangspunktet for MindCraft. Her spiller tandlægerne stadig en skurkerolle, men er nu blot en brik i et større spil om kynisk udnyttelse af mange unges udfordringer med at finde ud af, hvordan de bliver den bedste version af sig selv."

MindCraft udkommer d. 5. februar 2016

MindCraft // Lars Henriksen // illustrationer af Andreas Erstling
TURBINE 2016 // ISBN: 978-87-406-0877-9 // 234 sider // vejl. pris 269,95 kr

Relevant information

Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/ungdomsboeger/andre-ungdomsboeger/mindcraft/


Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire