25/01-16
-
Pressemeddelelse
Krigens konsekvenser
Anden Verdenskrig har sat sig dybe spor i kulturen
Krigens konsekvenser fortæller om forskellige måder at anskue, behandle og bruge historien om Anden Verdenskrig på. Forfatteren Claes Johansen folder emnet ud i tre essays.
I det første essay, Besættelsens arv og gæld, giver forfatteren en række medrivende beskrivelser af besættelsestidens Danmark sammenflettet med personlige familielegender af den slags, de fleste af nutidens danskere bærer rundt på. Derefter følger en gennemgang af hele perioden fra maj 1945 op til vore dage set i lyset af den indflydelse, besættelsestiden fortløbende har haft på danskerens dagligdag, diverse nøglebegivenheder, den nationale selvopfattelse og retorikken i den offentlige debat - igen sammenflettet med forfatterens personlige referencer.
I bogens andet essay, Den finske front i litteraturen, behandles det nordiske land, som fik den voldsomste og mest traumatiske skæbne under Anden Verdenskrig. Også her begyndes der med en historisk gennemgang, men i dette tilfældes ses forløbet gennem forfatteren Väinö Linnas berømte roman Den ukendte soldat. Derefter følger en præsentation af Anden Verdenskrigs rolle og betydning for finsk og til dels svensk litteratur, eksemplificeret ved tre klassiske finske og en enkelt svensk roman, der alle er oversat til dansk.
Det sidste essay hedder Krigen indeni og handler om en svensk og to danske forfattere, der har brugt Finlands historie som handlingsramme for deres fortællinger.
Om forfatteren:
Claes Johansen (f. 1957) er bedst kendt som en af sin generations mest roste og produktive skønlitterære forfattere og har blandt meget andet skrevet det største samlede romanværk om besættelsestiden, Våben til København-trilogien. I 2013 udgav han desuden bogen Finland og den totale krig 1939-45 og i 2014 Dødsfælden Dannevirke: Kampe og tilbagetog - det dramatiske forspil til Slaget ved Dybbøl 1864.
Bogen udkommer d. 25. januar 2016
Krigens konsekvenser - Anden Verdenskrig i dansk og finsk historiekultur // Claes Johansen
TURBINE 2016 // ISBN: 978-87-406-0870-0 // 328 sider // Vejl. pris 299,95 kr
Relevant information
Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/fagboeger/andre-fagboeger/krigens-konsekvenser/
Pressekontakt
Marie Jensby
PR og kommunikation
+45 86 12 79 16
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk