Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/03-16   -   Pressemeddelelse

Regnen



Ruby er en helt almindelig femtenårig teenager, som bor med sin mor, stedfar og lillebror. Hun har en bedsteveninde Leonie og en rival Saskia, elsker tøj, makeup og er forelsket i den populære Caspar McCloud. Under en privat fest hos hippiebarnet Zak, hiver forældrene pludselig alle de unge mennesker inden døre (selvfølgelig lige netop mens Ruby er i gang med at kysse med Caspar i familiens udendørs hot tub). Ruby er en helt almindelig femtenårig teenager, som bor med sin mor, stedfar og lillebror.

Hun har en bedsteveninde Leonie og en rival Saskia, elsker tøj, makeup og er forelsket i den populære Caspar McCloud. Under en privat fest hos hippiebarnet Zak, hiver forældrene pludselig alle de unge mennesker inden døre (selvfølgelig lige netop mens Ruby er i gang med at kysse med Caspar i familiens udendørs hot tub). I radioen hører de paniske stemmer, der fortæller: Det er i regnen, det er i regnen ... De unge mennesker har svært ved at tage det alvorligt. Caspar bliver ramt af et par dråber regn, og Zaks mor kører ham til hospitalet, mens Ruby bliver sat af hjemme ved sit hus.

En epidemi har ramt England, og det gårhurtigt op for Ruby, at regnen er livsfarlig, blot en enkelt dråbe inficerer dit blod og slår dig ihjel. Man kan ikke drikke vandet længere, og landet er i undtagelsestilstand, supermarkederne plyndres, folk dør omkring Ruby, og snart befinder hun sig alene på vej tværs gennem landet for at finde hen til sin far.

Det er hendes historie, der fortælles to uger senere, hvordan en ganske almindelig teenager pludselig befinder sig i sit livs mareridt for at overleve i en verden, der ikke er længere.

Ruby er dybt troværdig som fortæller, for midt i den dystopiske verden, hun befinder sig i, fastholder hun sin teenage-agtige opførsel, hvilket gør hende fascinerende og tilføjer en del humor til den ellers indimellem ret sørgelige historie.

Forfatteren, Virginia Bergin, har studeret psykologi, men forlod psykologien til fordel for sin skrivning. Siden da har hun skrevet poesi, noveller, film og tv-manuskripter og et teaterstykke, der næsten blev opført. Udover at skrive arbejder hun med online undervisning og laver interaktive kurser for Åbent Universitet. Hun bor på landet i området ved Somerset, og hendes nærmeste nabo er en hest.

Forfatteren siger selv: "Jeg har ikke selv skrevet denne historie, det har Ruby, det er hendes egen historie. Hun er min hovedperson, og hun skrev en historie om, hvad der sker, når en helt almindelig (og ret unik, for det er alle i bund og grund) engelsk teenager fanges i en global apokalypse.

Hendes historie er en sci-fi, apokalyptisk, dystopisk horror-thriller - fuld af humor, upassende fodtøj, krydret med en bakterie fra det ydre rum.

Det er også en historie om kærlighed; kærlighed til sine kære, sin familie, sine venner, til fremmede ... til den jord, vi bor på ... og til den (måske) forkerte dreng."

Bogen er velegnet til 13+ (men voksne bliver også underholdt og berørt)

Regnen udkommer d. 8. Marts 2016

Regnen - en enkelt dråbe kan slå dig ihjel // Virginia Bergin // på dansk ved Randi Bjerre Høfring
TURBINE 2016 // ISBN: 978-87-406-0735-2 // side 406 // Vejl. pris 279,95 kr

Relevant information

Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/ungdomsboeger/andre-ungdomsboeger/regnen/


Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater