Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/03-16   -   Pressemeddelelse

Den polske lykkejæger



Efter et par års grundigt arbejde er forfatteren Henrik Brun endelig klar med en ny krimi, Den polske lykkejæger, til de danske krimielskere.

Handlingen udspiller sig i et Europa, der koger af intern strid om flygtninge, østarbejdere og økonomisk krise. Den danske fagforeningsboss Henning Thisted falder død om efter en konfrontation med en succesrig polsk forretningsmand - midt under en demonstration mod polsk arbejdskraft i Danmark. "¨Det lykkes for den polske forretningsmand at gå under jorden som en jaget mand, efterlyst af Europol.

Politiet frikender polakken, der til trods for det fortsætter sin vilde flugt. "¨Den danske journalist Ketil Brandt øjner en storpolitisk og højbetændt sag. Han følger i forretningsmandens fodspor gennem Sverige og Tyskland til Polen. Her vikles Ketil ind i et farligt spil mellem driftige erhvervsfolk, radikale nationalister, politi, efterretningstjeneste og flere af regeringens ministre. For bag den desperate flugt ligger en sandhed, som ikke tåler dagens lys.

Den polske lykkejæger er Henrik Bruns femte selvstændige krimi, hvor journalisten Ketil Brandt er hovedperson. De øvrige bøger hedder Den danske lokkedue, Den norske lakaj, Den svenske løgner og Den finske patriot. Bøgerne har vakt interesse i udlandet og er foreløbig oversat til svensk, tyrkisk og slovensk.

Henrik Brun er uddannet journalist og trækker blandt andet på mere end 20 års erfaring som journalist og udlandsredaktør på henholdsvis Information og Kristeligt Dagblad, når han skriver sine krimier. Han har modtaget EU-kommissionens Lorenzo Natali Prize for sin journalistik om menneskerettigheder, demokrati og udvikling, lige som han har været nomineret til den danske Cavling-pris.

Den polske lykkejæger udkommer d. 11. marts 2016

For interview med Henrik Brun og/eller yderligere informationer kontakt Jesper Tolstrup fra Turbine på telefon 86 12 79 16, eller forfatteren direkte på mobil 28 26 18 76

Den polske lykkejæger // Henrik Brun"¨TURBINE 2016 // ISBN: 978-87-406-0938-7 // 408 sider // Vejl. pris: 299,95 kr.

Relevant information

Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/krimi-og-spaending/krimi/den-polske-lykkejaeger/


Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater