Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/04-16   -   Pressemeddelelse

Ærkerivaler - Europas vildeste



Ny bog går bag om de vildeste arvefjendeopgør. Forfatteren har interviewet en række store profiler, der har spillet med i de eksplosive kampe, blandt andre Alan Shearer, Henrik 'Henke' Larsson, John 'Faxe' Jensen og Thomas Helveg.


"Siden jeg som dreng var med min far i Parken og se en kamp mellem FCK og Brøndby, har jeg været dybt fascineret af opgør mellem ærkerivaler. De der kampe, der bare betyder alt for klubbernes fans. Jeg var nysgerrig efter at finde ud af, hvor så stærke følelser kom fra," siger sportsjournalisten Malte L. Nørgaard.

I bogen Ærkerivaler lader han sin nysgerrighed være motor for 12 historier om legendariske opgør inden for fodboldens verden. Han endevender de historiske kilder, interviewer spillere der har prøvet kampene på egen krop og binder det hele sammen til fortællinger med både substans og høj underholdningsværdi.

Intet betyder mere for klubbernes fans end netop disse opgør. Det gælder for eksempel i Ruhr-distriktet i Tyskland. I bogen fortæller den tidligere danske landsholdsspiller Niclas Jensen om sin tid i tysk fodbold:

"Da jeg spillede i Borussia Dortmund mødte jeg en fan, som helt alvorligt fortalte mig, at han hellere ville slå Schalke 04 to gange på en sæson og så rykke ned fra Bundesligaen end at tabe Revierderby og blive i den bedste tyske række. Det betyder så sindssygt meget for dem. De melder sig syge på arbejdet flere dage efter, hvis de taber kampen."

Om bogen:
Ærkerivaler - Europas vildeste opgør udkommer på Turbineforlaget 14. april 2016. Bogen er rigt illustreret. 225 sider. 249,95 kr.
Vedr. interview med forfatteren eller andre presserelaterede forespørgsler, kontakt Tommy Heisz på 61 71 15 97 / tommyheisz@gmail.com.


Relevant information

Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/hobbyboeger/sport/aerkerivaler/


Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire