Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/12-09   -   Pressemeddelelse

Rally-VM eksklusivt på TV 2 SPORT til 2012

Verdens bedste rallykørere og kampen om VM-titlen kan fra næste år følges eksklusivt på TV 2 SPORT, som netop har sikret sig rettighederne til FIA World Rally Championship (WRC).

Den treårige aftale, som TV 2 SPORT har indgået eksklusivt for perioden 2010 til 2012, omfatter en halv times optaktsprogram forud for hver VM-afdeling, en halv times højdepunkter fra etaperne fredag, lørdag og søndag samt en times højdepunkter fra hele weekendens rally. Flere gange i løbet af sæsonen vil der desuden være live-transmission fra den afsluttende etape om søndagen.

Den internationale rallyserie blev i sidste uge en stor profil rigere, da den tidligere Formel 1-verdensmester Kimi Räikkönen meddelte, at han i 2010 kæmper med om VM-trofæet.

Udfordringerne for finske Räikkönen og de øvrige VM-rallykørere indledes i februar på sne- og isbelagte grusveje i Sverige. Derefter går turen til blandt andet New Zealand, Jordan, Mexico, Portugal, Tyskland og Japan, inden den 13. og sidste afdeling afvikles i Wales midt i november.

"I de andre nordiske lande er der massiv interesse for rally-VM, og vi tror på, at der også er et stort potentiale her i Danmark. I de seneste par år har vi haft gode seertal på dansk rally, og med prominente navne som Kimi Räikkönen bag rattet er vi ret sikre på, at VM-rallyserien vil appelere til mange motorsportsinteresserede danskere", siger sportschef Lene Ugilt Hansen, TV 2 SPORT.

FAKTA OM FIA WORLD RALLY CHAMPIONSHIP

FIA World Rally Championship er det officielle verdensmesterskab for rallykørere. Den første VM-afdeling blev afviklet i forbindelse med det berømte Monte Carlo Rally i januar 1973.

Deltagerne kører i almindelige to-liters, fem-cylindrede fabriksfremstillede personbiler, som dog er blevet optimeret med blandt andet turbocharger, firhjulstræk og forbedret aerodynamik.

Prisen på en toptunet, køreklar VM-rallybil ligger typisk på omkring 5 millioner kroner.

De seneste seks sæsoner er VM-titlen gået til den franske Citroën-kører Sébastien Loeb. Tidligere er verdensmesterskabet blevet vundet af blandt andre Petter Solberg fra Norge, Björn Waldegård og Stig Blomqvist fra Sverige samt Marcus Grönholm og Tommi Mäkinen fra Finland.

Læs mere om FIA World Rally Championship på www.wrc.com.

Relevant information

http://tv2sport.dk


Pressekontakt


Firma

TV 2 SPORT A/S
Jenagade 22
2300 København S, Danmark

  70 23 59 89
  31 60 88 98

http://www.tv2sport.dk

Modtag nyheder fra TV 2 SPORT A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire