Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/04-10   -   Pressemeddelelse

TV 2 SPORT køber atletik i verdensklasse

Verdens bedste atleter kan fremover opleves på sportskanalen TV 2 SPORT, som har indgået en femårig aftale om rettighederne til den prestigefyldte IAAF Diamond League. Den internationale grandprix-turnering, der indtil sidste år hed Golden League, udvides fra denne sæson til 15 stævnedage, som afvikles i både Europa, USA, Mellemøsten og Asien.

Det internationale atletikforbund IAAF har sat alle sejl til for at skabe den stærkeste globale atletikturnering nogensinde. Siden den succesrige Golden League blev etableret for tolv år siden, har man løbende udviklet formatet, og med introduktionen af den nye Diamond League signalerer man for alvor, at der her er tale om en stor og verdensomspændende begivenhed.

I Diamond League dyster topatleter fra hele verden i 32 discipliner, blandt andet højdespring, længdespring, trespring, forhindringsløb, spydkast og sprint på forskellige distancer.

Sæsonen starter den 14. maj med Qatar Athletic Super Grand Prix, og henover sommeren afvikles der stævner i blandt andet Oslo, New York, Paris, Shanghai, Monaco, Stockholm og London.

Ved hvert stævne optjener deltagerne point, og når der sættes punktum for sæsonen i august, får vinderen af hver disciplin overrakt en funklende diamant til en værdi af 80.000 dollars.

"TV 2 SPORT har i forvejen det absolut bedste indenfor rigtig mange sportsgrene, men hidtil har det knebet lidt med atletikken. Derfor er vi glade for nu at kunne udvide paletten med det ypperste, som international atletik har at byde på. VM, OL og Golden League har tidligere trukket mange seere på dansk tv, så vi har store forventninger til Diamond League, som jo er en markant forbedret udgave af den velkendte Golden League", siger sportschef Lene Ugilt Hansen, TV 2 SPORT.

En perlerække af internationale profiler vil være med til at kaste stjerneglans over premieren i ørkenstaten Qatar om tre uger, heriblandt den amerikanske verdensmester i 400 meter løb Sanya Richards-Ross, der sidste år blev kåret som årets internationale atlet. Stævnet får også deltagelse af den dobbelte verdensmester i højdespring Blanka Vlasic, OL-vinder og verdensmester i 5.000 og 10.000 meter løb Kenenisa Bekele samt den regerende verdensmester i spydkast Barbora Spotáková.

TV 2 SPORT har sikret sig de eksklusive rettigheder til IAAF Diamond League til og med sæsonen 2014 og sender omkring to timer fra hvert stævne, som hovedregel direkte.

Læs mere om IAAF Diamond League på www.diamondleague.com.

Relevant information

http://www.tv2sport.dk


Pressekontakt


Firma

TV 2 SPORT A/S
Jenagade 22
2300 København S, Danmark

  70 23 59 89
  31 60 88 98

http://www.tv2sport.dk

Modtag nyheder fra TV 2 SPORT A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire