Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/10-10   -   Pressemeddelelse

Birgitte Nymann sætter form på figuren

Danskerne skal op af sofaen og ud på træningsmåtten, mener den populære sundhedsekspert, forfatter og foredragsholder Birgitte Nymann. I sin nye programserie "Form din figur" viser hun trin for trin, hvordan man styrker kroppen og opnår øget velvære i dagligdagen. Serien er produceret af TV 2 SPORT og har premiere mandag d. 18. oktober.

Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne danskere mindst 30 minutters fysisk aktivitet om dagen, men for mange mennesker med en travl hverdag kan det være svært at komme i gang. Derfor er træning hjemme foran tv-skærmen et populært alternativ, som flere og flere vælger.

- Udover at figuren bliver mere velformet af disse træningsprogrammer, bliver man også stærk helt indefra og ud, uanset hvilket program man følger. Øvelserne har stor variation, så der vil være noget for enhver form og figur. Faktisk er der også programmer, der er direkte henvendt til de mandlige seere, så de kan komme i herre-god form! Jeg er så sikker på min metode, at jeg vil garantere, at alle der følger træningsprogrammerne, hurtigt kan mærke en forskel, siger Birgitte Nymann.

Hvert af de 20 programmer i serien "Form din figur" fokuserer på forskellige øvelser, f.eks. forbrænding, bodytoning, sund ryg og flad mave, og derudover er der gode råd fra blandt andre ernæringskonsulent Martin Kreutzer, fysioterapeut Jacob Hansen og dietist Charlotte Hartvig.

"Form din figur" med Birgitte Nymann er produceret af TV 2 SPORT, som sender programmerne på alle hverdage mellem kl. 9 og 10 om formiddagen - første gang mandag d. 18. oktober.

Senere på året kan udvalgte programmer fra serien desuden købes på dvd.

Birgitte Nymann er uddannet i idræt fra Københavns Universitet og i holistisk sundhed gennem CHEK Institute i Californien. Hun er i dag en af Danmarks mest produktive forfattere inden for træning, kost, sundhed og motivation. Ikke færre end 19 bøger og over 50 forskellige dvd'er med hjemmetræningsprogrammer er det blevet til siden 2001, og derudover har hun været skribent på ugeblade og magasiner samt foredragsholder i både ind- og udland. Mange danskere kender desuden Birgitte Nymann som træningsekspert i "Go'morgen Danmark" på TV 2.

Læs mere om Birgitte Nymann på www.birgittenymann.dk

Relevant information

http://www.tv2sport.dk


Pressekontakt


Firma

TV 2 SPORT A/S
Jenagade 22
2300 København S, Danmark

  70 23 59 89
  31 60 88 98

http://www.tv2sport.dk

Modtag nyheder fra TV 2 SPORT A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire