Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/08-11   -   Pressemeddelelse

Champions League-håndbold på TV 2 SPORT til 2014

TV 2 SPORT A/S har sammen med DR indgået en treårig aftale med det europæiske håndboldforbund EHF om tv-rettighederne til Champions League. Aftalen omfatter både herrernes og damernes Champions League-turneringer frem til sommeren 2014, og som noget nyt vil TV 2 SPORT fremover også sende flere af de danske hjemmekampe.

I den kommende sæson er der mulighed for i alt fem danske hold i Champions League. Hos herrerne har AG København og Bjerringbro-Silkeborg kvalificeret sig direkte til gruppespillet, mens danmarksmestrene fra FC Midtjylland foreløbig er de eneste danske damer, der er sikre på en plads. DR følger de to danske herrehold, mens FC Midtjyllands kampe sendes på TV 2 SPORT.

Udover de tre nævnte hold bejler to andre danske klubber til en plads i damernes gruppespil: Viborg HK, som vandt Champions League i 2009 og 2010, samt Randers HK. Hvis det lykkes dem at nå videre fra kvalifikationen, sender DR kampene med Randers, mens TV 2 SPORT følger Viborg.

I tillæg til kampe med de danske håndbolddamer kan TV 2 SPORTs seerne glæde sig til masser af fantastiske Champions League-opgør med europæiske storklubber som FC Barcelona, THW Kiel, Hypo Niederösterreich, Larvik HK, Reale Ademar, Ciudad Real og mange andre.

"TV 2 SPORT har i forvejen en stærk portefølje af håndboldrettigheder, som blandt andet omfatter de to nationale ligaer, EM, VM og World Cup. Med forlængelsen af Champions League frem til 2014 har vi sikret os toppen af europæisk klubhåndbold i yderligere tre år. Jeg glæder mig især over, at vi fra den kommende sæson også får mulighed for at give vores seere en lang række Champions League-kampe på dansk grund", siger sportschef Lene Ugilt Hansen, TV 2 SPORT A/S.

Både damernes og herrernes Champions League-gruppespil skydes i gang i starten af oktober. Hvorvidt Viborg HK og Randers HK sikrer sig pladser, afgøres midt i september.

Som supplement til de mange live-kampe sender TV 2 SPORT hver uge programmet 'Champions League Rewind', som byder på aktuelle nyheder, reportager og interviews. Seerne kan også glæde sig til en ny sæson med TV 2 SPORTs ugentlige magasinprogram 'HåndboldDebatten'.

Over 23.000 danskere har allerede vist interesse for Facebook-siden Mere harpiks, hvor man kan møde andre håndboldfans og stille spørgsmål til TV 2 SPORTs værter, kommentatorer og eksperter.


Relevant information

http://www.tv2sport.dk


Pressekontakt


Firma

TV 2 SPORT A/S
Jenagade 22
2300 København S, Danmark

  70 23 59 89
  31 60 88 98

http://www.tv2sport.dk

Modtag nyheder fra TV 2 SPORT A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater