Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/11-11   -   Pressemeddelelse

Trumfen fra tarm vinder årets Robinson ekspedition

Hugo Kleister fra Tarm gjorde rent bord, da han i aftes på TV3 tørrede både sin fætter og sin flirt i finalen, hvor han sejrssikkert løb med trofæ, titel og en kvart million kroner.

Efter 13 intense uger, der har budt på cykloner, dramatiske dyster, forbandelser og velsignelser, er Jagten på Det Gyldne Kranie nu slut og vinderen af den 14. Robinson Ekspedition fundet. Det blev den 30-årige rejsemontør Hugo "Rambo" Kleister, der sammen med sin fætter Morten entrede Ekspeditionens andet program med den lille gris Øffe i hælene.

Siden blev Øffe byttet ud for lidt bacon, Hugo fik gået catwalk i strandkanten, og den nykårede vinder tabte stort set intet undervejs i Ekspeditionen - bortset lige fra sit hjerte til deltageren Marlene og en kvart million til Vogternes Ø. Penge, der blev taget fra den samlede præmiesum på 500.000, da vogteren Per vandt over Hugo i en nervepirrende duel.

For første gang i Robinson-historien stod to familiemedlemmer over for hinanden i den endelige dyst om at blive årets Ekspeditions-vinder. Hugo havde allerede sikret sin deltagelse i finalen i program 11, da han af sine holdkammerater blev stemt direkte i finalen i et omvendt ø-råd. Og fætteren Morten, der til daglig er grisepasser i Tarm, kæmpede sig til den sidste finaleplads, da han som en anden sugemalle klæbede sig til pælen, mens han dystede mod Nicolai om, hvem der længst kunne hænge omvendt på en træpæl. Forinden havde Marlene, Hugos lille Robinson-romance, fået sin finalebillet, da hun vandt i Robinson-klassikeren: Planken.

Men hverken fætter eller flirt kunne hamle op med sejrssikre Hugo, da Jagten på Det Gyldne Kranie endelig skulle stå. Og dermed blev det den 30-årige trumf fra Tarm, der løb af med sejren.

Relevant information

http://www.tv3.dk/


Pressekontakt


Firma

MTGTV A/S
Wildersgade 8
1408 København K, Danmark

  77 30 55 30

http://www.tv3.dk/

Modtag nyheder fra MTGTV A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire