Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/02-12   -   Pressemeddelelse

Flot start for TV3's egenproduktioner - og 11 nye danske programmer på vej samt masser af sport

TV3-kanalernes start på 2012 har været forrygende, når man ser på de mange nye danske programmer, der foreløbig er lanceret og på, hvor mange nyheder, der stadig er på vej på TV3-kanalerne. Paradise Hotel har et foreløbigt gennemsnit på cirka 201.000 seere, Luksusfælden har med de to forrygende Fetterlein-afsnit et gennemsnit på 364.000 seere, mens Redningskvinder har 166.000 seere i snit. Sidstnævnte satte sæsonrekord onsdag aften i denne uge med 223.000 seere.

TV3-kanalernes egenproduktioner begyndte i uge 3 med blandt andre Tattoo Salonen på TV3+ og Redningskvinder på TV3. Paradise Hotel gik i luften 23. januar, og siden er fulgt en strøm af premierer i primetime på TV3-kanalerne. Derfor er det interessant at se på tv-udviklingen siden uge 3 og i primetime - de vigtigste tv-timer på døgnet, hvor alle tv-stationer investerer flest midler i deres programmer, og hvor konkurrencen om seerne derfor er mest intens.

Hvis man ser på primetime-tv og sammenligner uge 3 til uge 5 mandag - fredag med samme uger i 2011, er TV3-kanalerne gået 6,7 %-point frem i CSOV i primetime (mellem kl. 20.00 - 24.00). (CSOV er lig Commercial share of viewing/andelen af alle de seere, der så tv på kommercielle kanaler)

Primetime og de mange, nye egenproduktioner har med andre ord fungeret forrygende for TV3-kanalerne i 2012. Det er primært TV3, der går frem, men også TV3+ går en smule frem og TV3 PULS holder niveau med 2011. I primetime tager TV3-kanalerne hovedsagligt seere fra TV 2-kanalerne.

TV3-kanalerne har de næste uger premiere på et væld af nye danske egenproduktioner samt både Champions League-fodbold, Europa League-fodbold, Superliga fodbold, Formel 1 og Nordic Fight Night i primetime, mens konkurrenterne har taget hul på langt de fleste af deres forårsprogrammer. TV3-kanalerne har endnu 11 egenproduktioner på vej i foråret.

I næste uge har TV3 primetime-premierer på både For lækker til love og Familien fra Bryggen, mens TV3+ tager hul på UEFA Champions League-fodbolden. Ugen efter, altså i uge 8, følger på TV3 både det helt nye Divaer i junglen og ikke mindst verdens største madprogram-format, Masterchef. Og i uge 9 tager kanalerne hul på dokumentarserien Piratjagt og Tæsk en kendt. Senere kommer så Forfulgt, Vis mig dit Køleskab, Det vildeste måltid, Tosset med golf og De 10 bud.

"TV3-kanalerne er reelt først nu begyndt tv-sæsonen og vores fremgang i indsatsområdet primetime bærer for alvor frugt. Paradise Hotel lægger i sin tredje uge af sæsonen afstand til konkurrenternes reality-tv og fastholder tronen i sin ottende sæson. Luksusfælden sætter rekorder, og programmer som Redningskvinder og Tattoo Salonen overrasker selv os i seertal. Selvom vi ikke er helt begyndt endnu med alle danske egenproduktioner, er vi meget tæt på de flotte tal fra foråret 2011. På TV3 glæder vi os derfor naturligvis over starten på 2012. Og vi ser i den grad frem mod de næste uger, hvor vores programschedule for alvor vil slå igennem," siger TV3's adm. direktør Kim Poder.

Relevant information

http://www.tv3.dk/


Pressekontakt


Firma

MTGTV A/S
Wildersgade 8
1408 København K, Danmark

  77 30 55 30

http://www.tv3.dk/

Modtag nyheder fra MTGTV A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire