Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/08-12   -   Pressemeddelelse

Stor premiereuge på tv3-kanalerne

Det er en stor premiereuge, der er i vente på TV3-kanalerne. I aften, mandag 20. august, tager TV3 kl. 19.00 først hul på det nye datingprogram "6 på date", hvor en attraktiv single går på jagt efter den store kærlighed blandt fem håbefulde bejlere, som alle mødes omkring det samme middagsbord til en noget alternativ scoremiddag. I denne første uge er det Frederik Fetterlein og fem skønne piger, der jagter kærligheden. Og i krig og kærlighed gælder alle kneb - så der er i den grad hed flirten og stjålne kys på menuen.

Mandag aften kl. 20.00 er det den nye serie "Gustav & Line på udebane", der har premiere. Serien tager seerne med, når Bryggens bedste bryster og Frederiksbergs strammeste balder sammen kaster sig ud i de vildeste eventyr - til vands, til lands og til stor morskab for alle. Det er Gustav Salinas og Linse Kessler, der er det umage par, som kastets ud i alle mulige eventyr, som de ikke i forvejen ved, de skal ud på. Og lige efter - kl. 21.00, går "Familien fra Holtewood" i luften. Vi tager seerne med til en familie, hvor han er tenor. Hun er mere til pop. Sammen kæmper de benhårdt for at komme helt til tops i showbizz. De er Michael Monetz og Maria Donna er navnene, og sammen med hans datter, danseren Camilla Dalsgaard, bor de i Villa Medusa - i udkanten af Holte.

Senere i denne uge tager TV3 hul på en ny sæson af det succesfulde "Redningskvinder". Det sker på onsdag kl. 21.00, hvor vi følger redningskvindernes dagligdag på jobbet. Torsdag kl. 20.00 er der atter dating på programmet. Det er det nye program "Drømmedate", der stiller det klassiske spørgsmål: Er det det ydre eller de indre værdier, der tæller mest, når vi skal finde den perfekte drømmedate? Det undersøger værten Jakob Kjeldbjerg i det splinternye datingshow. I 12 programmer skal lækre, smarte og friske unge vælge en fysisk drømmedate ud fra tre kategorier: Bagdelen, brystpartiet og til sidst ansigtet.

Torsdag er også premiere-aften for en ny sæson af "Sommer i Sunny Beach", en reportageserie om unges ferieliv i Sunny Beach, Bulgarien, hvor promillen er næsten lige så høj som temperaturen, når unge danskere gør livet til en fest hver sommer. I denne nye sæson af TV3's reportageserie følges atter både fester, gæster og især det arbejdende folk i det bulgarske chartermekka, hvor diskoteket

Og nu vi er i gang med de mange premiere-programmer. Så er det på næste mandag - den 27. august kl. 22.00, TV3 har premiere på årets mest debatskabende realityprogram, "Fristet". Her er intet helligt og ingen går ram forbi, når Adam Duvå Hall skyder anden sæson i gang. 10 deltagere tager hul på programmet med et brag, for lige fra første dag får deltagerne at føle, at Fristet bestemt ikke er en badebillet til paradis. Tværtimod - de bliver konstant kastet ud i fristelser, der omhandler dem selv og deres baggrund og bliver stillet i etiske og moralske dilemmaer, der overstiger alt, hvad der hidtil er set på tv. I år er det De Rige mod De Fattige.

Relevant information

http://www.tv3.dk/


Pressekontakt


Firma

MTGTV A/S
Wildersgade 8
1408 København K, Danmark

  77 30 55 30

http://www.tv3.dk/

Modtag nyheder fra MTGTV A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire