Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/08-13   -   Pressemeddelelse

TV3 SPORT løfter sløret for Premier League-dækningen

TV3+ og TV3 Sport 2 byder i dette efterår på en helt unik dækning af verdens bedste nationale fodboldliga: Premier League.

Seerne er godt vant på TV3+, og fra på næste lørdag får seerne endnu mere for pengene. Vi har overtaget rettighederne til alle 380 PL-kampe, og på lørdag har Premier League og Tipslørdag premiere på TV3+. Og det er startskuddet på den mest intense dækning, der endnu er set med kampe både lørdag på TV3+, samt kampe søndag og mandag på TV3 Sport 2.

Lørdag spilles tre kampe, og her kan seerne glæde sig til et gensyn med Tipslørdag, de 13 rigtige og Dong!-service. Carsten Werge og Per Frimann er værter, når TV3+ lukker op for tre live-fodboldkampe og syv timers fjernsyn fra klokken 13.00 til 21.00. Tre livekampe med kommentatorer på stadion til alle kampene. Carsten Werge og Per Frimann er i studiet med Tipskuponen, Dong!-service, analyser og overblik.

Desuden har TV3+ og Tipslørdag reportere på plads i England: Jesper Grønkjær, Jan Mølby, Carsten Sæbye, Dennis Søndergaard, Brian Laudrup, Jesper Thygesen, Peter Graulund, David Kroner, Poul Hansen og Luna Christofi m.fl. De byder på action, analyser, interviews og live-reportager før og efter kampene.

Ved premieren på Tipslørdag byder vi på kampene Liverpool-Stoke (kommenteres af Zak Egholm og Jan Mølby), Arsenal-Aston Villa (kommenteres af Dennis Søndergaard og Jesper Grønkjær) samt Swansea - Man. United (kommenteres af Brian Laudrup og Carsten Sæbye). Og så kan vi også love seerne, at vi på udvalgte lørdage rykker hele studiet til England og sender fra stadion.

Søndags- og mandagskampene vises eksklusivt på TV3 SPORT 2. Søndag sender vi to live-kampe fra England, og her er Camilla Martin vært i studiet. Mandag aften vises der desuden en enkelt kamp direkte. Og på TV3 Sport 2 får seerne også reportere på plads i det engelske, kommentatorer på stadion samt studie om søndagen. Og så er der hver mandag aften desuden Premier League Goalshow efter livekampen på sportskanalen.

FAKTA OM TV-DÆKNINGEN:

- Rettigheder til samtlige 380 kampe i Premier League
- Mere end 200 kampe live på TV3+ og TV3 SPORT2
- Mere end 250 kampe live hos Viasat (TV3+, TV3 SPORT2 og ekstra-kanaler)
- Kommentator og medkommentator på stadion til alle livekampe
- Tipslørdag fra 13.00 - 21.00 hver lørdag i sæsonen med Carsten Werge/Per Frimann som vært/ekspert, Dong!-service, nyheder, reportager mv.
- Premier League LIVE søndag og mandage med Camilla Martin og ekspert i studiet
- I udvalgte runder sender vi Tipslørdag fra stadion i England
- Reportere på plads i England - bl.a. fast mand i Wales
- Premier League LIVE søndag og mandag med Camilla Martin og ekspert i studiet
- Eksperter: Jesper Grønkjær, Peter Kjær, Brian Laudrup, Peter Graulund, Poul Hansen, Preben Elkjær, Jan Mølby, Jesper Thygesen og Per Frimann
- Kommentatorer: Zak Egholm, Carsten Werge, Carsten Sæbye, Dennis Søndergaard, David Kroner mfl.
- Premier League Goalshow efter Premier League LIVE mandage på TV3 SPORT 2
- Masser af nyheder, reportager og interviews fra SKY SPORTS samarbejde

Relevant information

http://www.tv3.dk/


Pressekontakt


Firma

MTGTV A/S
Wildersgade 8
1408 København K, Danmark

  77 30 55 30

http://www.tv3.dk/

Modtag nyheder fra MTGTV A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire