Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/10-13   -   Pressemeddelelse

Rode-Prisen uddeler op til 250.000 Kroner til fodbold-ildsjæle

Nu kan man indstille kandidater til årets Rode-pris 2013. Overrækkelsen finder sted i december, og priskomitéen åbner nu for indstillinger. Så kender du en eller flere personer, som har gjort en særlig indsats for at fremme udviklingen i dansk fodbold? Eller en primus motor, som fortjener at blive hædret? Så er det måske ham eller hende, der skal have Rodeprisen 2013 og et kontant skulderklap på op mod 250.000 kroner. Flere modtagere kan få del i pengene.

Rodeprisen uddeles årligt af TV3 SPORT til personer, som har været med til at udvikle, inspirere eller på anden vis højne niveauet i dansk fodbold - f.eks. ledere, talentudviklere og trænere. Før sin død i 2006 var Claus Rode i en årrække direktør for eliteklubberne i Danmark, og han var blandt andet gennem tv-aftaler med til at sikre, at dansk fodbold har bevæget sig op på det høje niveau, der findes i dag. Prisen blev indstiftet i 2006 i respekt for Claus Rodes store arbejde, og den blev uddelt første gang i 2007 til Emil Bakkendorff, Keld Bordinggaard og Kasper Hjulmand. Sidste år blev prisen delt mellem fire af dansk fodbolds store koryfæer: Hans Bjerg-Pedersen, Niels-Christian Holmstrøm, Jørn Kønig og Per Bjerregaard.

Hvis du ønsker at indstille en eller flere personer til Rodeprisen 2013, skal du blot sende dit begrundede forslag via e-mail til kim.mikkelsen@tv3sport.dk senest torsdag den 14. november. Prisoverrækkelsen finder sted i december i forbindelse med efterårets sidste Superligarunde, og yderligere information om prismodtageren/prismodtagerne vil desuden blive offentliggjort på onside.dk.

Følgende personer sidder i år i priskomitéen:
Claus Thomsen, direktør, Divisionsforeningen
Christian Thye Pedersen, sportsredaktør, Jyllands-Posten
Per Frimann, ekspertkommentator, TV3 SPORT

Relevant information

http://www.tv3.dk/


Pressekontakt


Firma

MTGTV A/S
Wildersgade 8
1408 København K, Danmark

  77 30 55 30

http://www.tv3.dk/

Modtag nyheder fra MTGTV A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire