Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/12-13   -   Pressemeddelelse

Jeppe vinder årets Robinson Ekspedition

Så er årets vinder fundet i Robinson Ekspeditionen 2013. Igennem 13 afsnit har deltagerne i årets Robinson Ekspedition mandag efter mandag i bedste sendetid kæmpet om trofæet og en halv million kroner på øerne i Malaysia. Og ikke mindst æren over at vinde Danmarks mest hæderkronede realityprogram.

I aftes blev vinderen blevet kåret i en medrivende finale på TV3 - og det er Jeppe Bruun Hansen fra Åbyhøj, der i sidste ende løb med titlen, æren og pengene, da han slog både Bettinna, Sara, Marttin og Due i finaleprogrammet.

Mon Jeppe og hans store tålmodighed med alle ekspeditionens intriger, magtkampe og dueller har været den udløsende faktor for hans sejr? Eller måske sejren skal ses på baggrund af hans store evne til at vinde dyster? Det var i hvert fald en flot sejr, han tog i aftenes store finaledyst mod Marttin og Due.

I begyndelsen af Ekspeditionen udtalte Jeppe, at han mente at have en god chance for at vinde, fordi han "er god til mennesker" - og at kravene for at vinde ville være med fokus på "udholdenhed, selvdiciplin og menneskekendskab (social forståelse)". Og hans taktik må siges at have virket.

Seerne har efter en pause med Robinson Ekspeditionen i 2012 for alvor taget programmet til sig i år. I sidste sæson (2011) havde Robinson Ekspeditionen et seergennemsnit på 247.000 seere. I denne indeværende sæson har gennemsnittet foreløbig været på 270.000 seere (begge tal er uden finalens seertal). Ved finalen i 2011 så 273.000 seere med. Og så skal det fremhæves, at mange seere også har valgt at følge Ekspeditionen på TV3Play og Viaplay.

"Robinson Ekspeditionen var det program, flest deltagere i vores Seerpanel i 2012 ønskede tilbage på skærmen - og de ville have en ekspedition i klassisk forstand. Vi mener, det er lykkedes - ikke mindst takket være nogle markante deltagere, der alle var overlevere på hver deres vis. Det er rigtigt rart, at seere har været enige og taget programmet til sig på både TV3-skærmen, TV3Play og Viaplay.dk. Jeg synes, det har været en forrygende sæson og sender et stort tillykke til alle deltagerne og ikke mindst vinderen Jeppe,", siger TV3s programdirektør Morten Mogensen.

TV3 ønsker endnu ikke at løfte sløret for, om der kommer en ekspedition i 2014.

Pressekontakt

Søren Hedman
Pressechef
  +45 40 57 97 15

Firma

MTGTV A/S
Wildersgade 8
1408 København K, Danmark

  77 30 55 30

http://www.tv3.dk/

Modtag nyheder fra MTGTV A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire