26/05-14
-
Pressemeddelelse
To nye programredaktører til TV3
TV3's programafdeling har ansat to nye programredaktører. Det er Dorte Fuglsang fra produktionsselskabet Metronome og Mads Lindemann fra produktionsselskabet Snowman Productions. Begge starter på TV3 i juli/august.
Dorte Fuglsang kommer med en baggrund som redaktionschef på Metronome, hvor hun blandt andet har arbejdet med sommerprogrammer med Puk og Herman til DR TV og "Masterchef" til TV3. Førhen var hun ansat på Koncern TV og Monday Media, hvor hun blandt andet producerede programmer som "Hjem igen" til TV2 og "Tæsk en kendt" til TV3 samt en lang række andre programmer til de danske seere. Og så er det også værd at nævne, at det var Dorte Fuglsang, der fandt på "Aktionshuset", som DR TV har sendt med stor succes. Dorte Fuglsang er 43 år.
Mads Lindemann er hentet på Snowman Productions, hvor han blandt andet har arbejdet som producent og redaktionschef. Tidligere var han på Nordisk Film, hvor han blandt andet har medvirket i udviklingen af "Zulu djævleræs" til TV 2 Zulu, , "Stjerner på Vippen" til TV3 og "Hvem kender hvem" til TV 2 Charlie. Mads har også en fortid hos Metronome productions, Gong, Blu A/S samt i DR TVs B&U-afdeling. Mads er 41 år.
"TV3s programafdeling er hjertet i, hvad seerne får af tilbud på vores kanaler. Og det er derfor en rigtig stor glæde at byde de to nye redaktører velkomne på TV3/MTG TV. Som man kan læse ud fra deres CV, er det to erfarne programfolk, TV3 nu byder indenfor. De skal sammen med afdelingens øvrige redaktører styre, udfordre og skabe nye programmer til seerne. Og udfordre produktionsmiljøet i Danmark til at skabe endnu flere seer-succeser til TV3-seerne", siger TV3s programdirektør Morten Mogensen.
Pressekontakt
TV3's Kommunikationsafdeling
77 30 55 30