Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/06-14   -   Pressemeddelelse

Top-Underholdning til den lune sommer

Den 3. juni begynder sommeren på TV3, TV3+ og TV3 PULS. Med en lang række premierer samt sæsonpremierer på nogle af de mest populære serier og shows sørger vi for, at sommeren bliver spækket med nye spændende tilbud hver aften. Og gensyn med en masse seerfavoritter.

Hver kanal vil sommeren over byde på sit helt eget tema. På TV3 står den på mysterier i 'Krimisommer', TV3+ byder på vedkommende historier med en række dokumentarprogrammer, der kryber ind under huden på seerne. Og på TV3 PULS kan du hver aften lade dig inspirere af mad- og livsstilsprogrammer sommeren igennem.

Desuden byder vi hver aften på skønne film til dig, der synes livet er for kort til VM-fodbold. Alt i alt garanterer vi top-underholdning til de lune aftener, når grillen er slukket, men der stadig er kold hvidvin i glasset.

KRIMISOMMER PÅ TV3

For alle adrenalin-junkier, der ikke kan få spænding nok, vil programfladen på TV3 sommeren over være spækket med helt nye krimiserier, samt premiereafsnit på nogle af de mest populære klassikere indenfor genren.

Lance Gross har hovedrollen i den amerikanske spændingsserie Crisis fra 2014, hvor han spiller Secret Service-agenten Marcus Finley, der allerede på sin første dag på jobbet befinder sig midt i en international krise. Crisis har premiere tirsdag den 3. juni og allerede dagen efter har TV3 premiere på den sprit-nye adventureserie Sleepy Hollow, der både byder på spænding, mystik og masser af humor. Desuden kan seerne se frem til nye afsnit af stærke krimiserier som The Blacklist og 24: Live another day. Og gensyn med NCIS og Bones m.fl.

TV3 har også premiere på det helt nye programformat "Amerikanske drømme byggere", hvor 12 deltagere hver uge kæmper på stil og kreativitet, når de skal indrette et hus på få dage. Der er også nye afsnit af Ramsay's Kitchen Nightmares samt Real Housewives of Beverly Hills. Og til alle dem, der ikke gider se VM-fodbold, har vi på TV3 et skønt alternativ henover sommeren - kærlighed. Vi sender nemlig nogle af de bedste romantiske Hollywood-komedier som PS I Love You, Bounty Hunter, Break-Up, Hitch og What Women Want, når de andre viser bold.

VEDKOMMENDE HISTORIER PÅ TV3+

På TV3+ byder vi på en sommer med spænding, humor og ægte historier. Hver søndag bliver Danmark vendt på vrangen med dokumentarprogrammer som Big Business på Vestegnen, Aktionen, Danmark om Natten og Piratjagt. Det er vedkommende historier, der tager dig med ud i virkeligheden - både når SKAT går på jagt i Danmark, og når den står på piratjagt med det danske krigsskib Absalon ud for Somalias kyster. TV3+ har også et stærkt og alsidigt filmprogram henover sommeren, hvor spænding og humor er i højsædet med titler som Transformers: Dark of the Moon, Unstoppable, Trophic Thunder, The Other Guys, The International og The Social Network. Og hvis du ikke kan få nok af et godt grin, byder 'Lørdags Latter' hver lørdag kl. 18 - 22 på noget af den bedste comedy, som Michael J. Fox Show, How I Met Your Mother og Brooklyn Nine Nine, som vandt en Golden Globe for bedste komedieserie i år.

Selvfølgelig er der også sportslige lækkerier på TV3+'s sommerprogram. Følg Kevin Magnussen på tætteste hold, og se om han kan holde sig i toppen, når vi sender direkte fra Formel 1-racene. Og så er Superligaen tilbage søndag den 20. juli, hvor der tages hul på en ny sæson i den danske top.

INSPIRATION PÅ TV3 PULS

Er du til at rode i haven, trylle i køkkenet eller skabe et nyt look, er der masser af inspiration at hente på TV3 PULS sommeren igennem. Med premiere og sæsonpremiere på en række livsstilsprogrammer med fokus på mad, mode og indretning, får du masser af tips til alt det skønne ved sommerens inde- og udeliv.

I premiereprogrammet "Hestons overvældende verden" sætter den 2-stjernede Michelin-kok Heston Blumenthal sin vilde fantasi i kreativt sving, når han skaber overdimensionerede versioner af almindelige ting som en kiks eller en is. Og der er meget mere mad-inspiration og underholdning at hente i nye sæsoner af Hell's Kitchen og Jamie Olivers Maddyst, hvor Jamie sammen med barndomsvennen Jimmy Doherty udfordrer englændernes smagsløg.

For bolig- og modeentusiaster er der også masser af inspiration at hente. I en ny sæson af Huse for millioner New York viser nogle af New Yorks mest ambitiøse ejendomsmæglere rundt i de ekstravagante boliger, der handles for millioner af dollars. Og med to nye sæsoner af America's Next Top Model er Tyra Banks tilbage med nye twists, glæd dig for eksempel til den første sæson med både kvindelige og mandlige deltagere nogensinde!

På TV3 Sport 1 og 2 er det absolut værd at nævne, at TV3 Sportkanalerne har både Wimbledon i tennis og British Open i golf på programmet denne sommer.

Pressekontakt

TV3's Kommunikationsafdeling
  77 30 55 30

Firma

MTGTV A/S
Wildersgade 8
1408 København K, Danmark

  77 30 55 30

http://www.tv3.dk/

Modtag nyheder fra MTGTV A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire