Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/03-15   -   Pressemeddelelse

Anders Halskov-Jensen vinder Masterchef 2015 - Danmarks største madtalenter på TV3

TV3 har her til aften sendt den dramatiske finale i forårets Masterchef 2015 - Danmarks største madtalenter. Og det har været en fantastisk sæson, set på både spændingen og seertallet.

Men størst har det nok været for den 47-årige Anders Halskov-Jensen fra Roskilde. Han vandt nemlig her til aften Masterchef-trofæet og 100.000 kroner via en kreativ og modig dessert lavet af rødbede, gedesiffon, dildgrantie og lakrids.

Førstepladsen sikrede han sig efter en hektisk madkamp om at levere den flotteste, smukkeste og mest smagfulde dessert. Her kæmpede Anders mod Mads Cortsen i en tæt finale om trofæet. Præstationerne blev bedømt af de tre dommere og chefkokke, Thomas Castberg, Jacob Mielcke og Jesper Koch.

Anders er til dagligt ivrig vin- og mad-blogger med succesbloggen www.vinkritik.dk . Og med sejren i "Masterchef 2015 - Danmarks største talenter" følger også en pengepræmie på 100.000 kroner, som Anders skal bruge på mad. Men om det så bliver til gode middage, nyt køkkengrej eller bruges på Anders' nye virksomhed, vides endnu ikke. Men Anders agter at satse på sit nye koncept, Madhjernen, der tilbyder private dining- og mad-kurser, rådgivning inden for vin og fødevarer. Lige nu er maden en stor del af Anders' liv og han er blandt andet gået ned i tid på sit arbejde på Nordisk Flyverleder Skole for at hellige sig "Madhjernen"
Man kan finde Madhjernen på facebook og snart på www.madhjernen.dk

"Masterchef 2015 - Danmarks største madtalenter" har for TV3 også været en solid succes. Hvert afsnit indtil aftenens finale har været fulgt af 154.000 seere i gennemsnit hver aften på TV3 fra kl. 19.00 - 20.00. Masterchef vender tilbage med special udgaver senere på foråret!

På TV3 bliver Masterchef mandag - torsdag kl. 19.00 afløst af "Godt Selskab" med Jesper Koch i værtsrollen - eller rettere restauratør-rollen. Hans gæster i den første uge bliver Mia Lyhne, Simon Jul, Jan Elhøj og Signe Lindkvist. Kan de fire kendte danskere drive en restaurant, og hvem af dem er den bedste køkkenchef, når de på skift får lov at gøre restauranten til deres egen for en dag?

Pressekontakt

TV3's Kommunikationsafdeling
  77 30 55 30

Firma

MTGTV A/S
Wildersgade 8
1408 København K, Danmark

  77 30 55 30

http://www.tv3.dk/

Modtag nyheder fra MTGTV A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire